191 / 242
382
sin egen F am ilie — p a a en ret v id tstra k t Fo rretn ing srejse, om
end inden fo r Landets egne Grænser. H an havde nu faaet sine
Tegninger til R edningsbaaden i O rden og kom op i M inisteriet
med dem ; m en da var den Em bedsm and, der stod for sligt,
ovre i Lemvig hos F o rm and en for Redningsvæsenet og skulde
med h am rejse ru n d t for a t høre, om der b u rd e anskaffes flere
»Pontoner«, da R edningsm andskabet ikke syntes om disse. Saa
tog Dalhoff derover for selv at tale m ed vedkomm ende, og den
Rejse strak te sig over godt otte Dage og helt ud til Skagen.
F o rm and en havde ikke ret tu rd e t ud tale sig af H ensyn til sin
F o resatte; m en efter at de begge var rejste, havde Dalhoff i
F red e rik sh av n h a ft Lejlighed til for det sam lede P ersonale at
vise og fo rk lare sine Tegninger, »og de vare saa h en ry k te der
over og gave ham en Del Opgaver, som h an skulde besvare
for dem, saa vilde de give h am en Betænkning derover . . . .
F ad e r havde det saa godt p a a Rejsen, m en siden h a r h an haft
saadan Forkø lelse i hele K roppen«. H an havde da ogsaa i
Aarets første Maaneder væ ret ret d aarlig ; Huslægen havde sagt,
det var Gigt; han skulde tage D raaber og gnides m ed Opodel-
dok, »men det vil h an nn ikke«. H an stolede m ere p a a den
daglige Skrubning m ed det vaade H aandklæde, som h an havde
læ rt af Priesznitz, saa det var ikke saa let at være han s Læge.
E ndda lader h an til a t have h a ft een endnu : »han h a r n u faaet
Lyst til a t blive elektriseret, og det synes baade H o rnem ann og
P etersen godt om«. P ro fesso r Petersen, Kongens Livlæge i
Gjentofte, havde flere af F am ilien m ed Held raad spu rg t, og
Datteren m aa bringe ham en forsølvet T hepotte af Faderens
F ab rik a t, »da h a n ellers ikke vil have noget af os«. Det er
gam le Skader, der sidder i de gam le Ben: det ene støbt i Bly,
det andet k n u st af Bronce; og saa h a r h an endda under T rav l
heden sidste Aar faaet en H aand ind i Maskinen, »den er nu
lægt, m en lidt stiv efter den Historie«.
N y taarsdag 1874 ho ld t F a b rik a n t
Chr. Drewsen
25 Aars
Jub ilæ um med Fest for sine Arbejdere og F un k tionæ rer, blandt
hvilke ogsaa han s B roders Enke, Dalhoffs æ ldste D atter, kunde
regnes, idet hun ho ld t O rden m ed de færdige Varer og besø r
gede dem pudsede, indpakkede og afsendte. Hans um iddelbare
Omgang m ed sin gam le Ven og Støtte v ar derim od for længe