![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0026.jpg)
217
Hæ lvten sku lde hø re dem til. Og denne Frigørelse og T il
næ rm else h a r Indu strifo ren ingen ført et sto rt Stykke frem.
Men alle disse Berøringer m aatte tjene til F remm e for In d u
s trien , give dens Mæhd T ilskyndelser, O pm un tringer og
um idde lba r Hjælp til at sæ tte Foretagender i Gang. Indu stri
foreningen h a r jo ogsaa haft en Hoveddel i at bryde L avs
væsenets Læ nker, saa at F rihed og F rem sk rid t kunde følges
ad. Og ved det tryk te O rd og endnu mere ved den frem
viste Genstand og den talende og v irkende Person h a r den
læ rt sine M edlemmer, hv ad der var at stræbe efter, og hv o r
ledes det sku lde k u n n e naaes.
De to Sider, som J. B. Dalhoffs Begavelse rumm ede, en
m ekan isk -tekn isk og en ku n stn e risk , m aa vi vente at gen
finde i den F o ren ing , der i saa høj Grad v a r Udtryk for
h an s Personlighed. Man h a r m ent, at Skønheden blev Stif-
ba rn .
I det første U dkast til Indbydelsen h a r h an dog
sikkert tæ nk t paa den ved at drage K unstakadem iet frem.
Og selv om der ikke tales meget derom , er det ved F o re
visningerne dog en Selvfølge, at den skønne Fo rm , den
ku n stn e risk e Udførelse tæ ller m ed; det siges ud trykkelig t i
Bedømm elser og Fo rk laringer. Hetsclis indholdsrige F o re
drag »Kunst, Indu stri og H aandvæ rk« , »Om Fo rm og Farve«,
»Om Moden og den rene Smag« (aftrykte i Quartalsberetn in -
gerne 1845, 46, 47 og 51) og m ange and re gode Ord h a r
vel heller ikke lydt forgæves.
Dalhoff følte det som en Lykke, at h a n kom til at op
leve den Periode i Indu strifo ren ingens H isto rie, hvo r det
kun stindu strielle blev særligt betonet under Philip Schous og
h an s næ rm este Efterfølgeres F o rm and sk ab .
Men
de to
S trømm e, der ud sp rang a f samme Kilde, h a r aldrig opslugt
h in an d en , selv om stu nd um den ene, stundum den anden
gjorde sig stæ rkest gæ ldende. Maaske vi fo rstaar dem bedst
i deres Om fang og Retning, n a a r vi betegner dem med saa
alm en-m enneskelige Navne som den
idealistiske
og den
reali
stiske.
Den første om fatter da alt, hvad der stræber efter at
dygtiggøre navnlig Ungdommen — dette Ord dog taget i ret
vid F o rstan d — udvide dens L ivssyn fra Vane-Slendrian og
Løn træ ldom til højere og videre Maal og aabne Øjetfor det
Dalhoff.
-
15