Previous Page  26 / 242 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 26 / 242 Next Page
Page Background

217

Hæ lvten sku lde hø re dem til. Og denne Frigørelse og T il­

næ rm else h a r Indu strifo ren ingen ført et sto rt Stykke frem.

Men alle disse Berøringer m aatte tjene til F remm e for In d u ­

s trien , give dens Mæhd T ilskyndelser, O pm un tringer og

um idde lba r Hjælp til at sæ tte Foretagender i Gang. Indu stri­

foreningen h a r jo ogsaa haft en Hoveddel i at bryde L avs­

væsenets Læ nker, saa at F rihed og F rem sk rid t kunde følges

ad. Og ved det tryk te O rd og endnu mere ved den frem ­

viste Genstand og den talende og v irkende Person h a r den

læ rt sine M edlemmer, hv ad der var at stræbe efter, og hv o r­

ledes det sku lde k u n n e naaes.

De to Sider, som J. B. Dalhoffs Begavelse rumm ede, en

m ekan isk -tekn isk og en ku n stn e risk , m aa vi vente at gen­

finde i den F o ren ing , der i saa høj Grad v a r Udtryk for

h an s Personlighed. Man h a r m ent, at Skønheden blev Stif-

ba rn .

I det første U dkast til Indbydelsen h a r h an dog

sikkert tæ nk t paa den ved at drage K unstakadem iet frem.

Og selv om der ikke tales meget derom , er det ved F o re ­

visningerne dog en Selvfølge, at den skønne Fo rm , den

ku n stn e risk e Udførelse tæ ller m ed; det siges ud trykkelig t i

Bedømm elser og Fo rk laringer. Hetsclis indholdsrige F o re ­

drag »Kunst, Indu stri og H aandvæ rk« , »Om Fo rm og Farve«,

»Om Moden og den rene Smag« (aftrykte i Quartalsberetn in -

gerne 1845, 46, 47 og 51) og m ange and re gode Ord h a r

vel heller ikke lydt forgæves.

Dalhoff følte det som en Lykke, at h a n kom til at op ­

leve den Periode i Indu strifo ren ingens H isto rie, hvo r det

kun stindu strielle blev særligt betonet under Philip Schous og

h an s næ rm este Efterfølgeres F o rm and sk ab .

Men

de to

S trømm e, der ud sp rang a f samme Kilde, h a r aldrig opslugt

h in an d en , selv om stu nd um den ene, stundum den anden

gjorde sig stæ rkest gæ ldende. Maaske vi fo rstaar dem bedst

i deres Om fang og Retning, n a a r vi betegner dem med saa

alm en-m enneskelige Navne som den

idealistiske

og den

reali­

stiske.

Den første om fatter da alt, hvad der stræber efter at

dygtiggøre navnlig Ungdommen — dette Ord dog taget i ret

vid F o rstan d — udvide dens L ivssyn fra Vane-Slendrian og

Løn træ ldom til højere og videre Maal og aabne Øjetfor det

Dalhoff.

-

15