28 / 242
219
2.
Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening
(1899) med dens
U lykkesforsikring, er udgaaet fra II 1. (altsaa paa en
Maade I. F .s B arnebarn ).
3.
Industriraadet
(1910), hvis Arbejde og Betydning er
steget mægtigt un d er Krigen, hvo r det endogsaa h a r
k u n n e t varetage D anm ark s T arv overfor en fremmed
Begering. I F o rb indelse derm ed staar, at Indu strifo r
eningen nu ikke alene optager personlige Medlemmer,
men ogsaa indu strielle Værk og O rgan isationer (f. T.
c. 150).
Medens de personlige yder 12 Kr. aarlig,
svarer disse Vs P rom ille af Arbejdslønnen.
Alle disse store V irk som heder viser, hvo r mægtigt den
d an ske Indu stri h a r udviklet sig i de sidste M enneskealdre;
m en de er tillige V idnesbyrd om , hvor væsenlig en Del In
du strifo ren ingen h a r haft i denne Udvikling.
T h o r v a l d s e n s H j e m k o m s t .
De to S trøm ninger, som vi h a r set og fulgt i Dalhoffs
T a len t og V irk som hed , og som vi ogsaa begge kan genkende,
skø n t i noget skiftende F rem træ d en , i Industrifo ren ingens
Idé og H istorie, k an siges at have haft hver sin T rium f med
ku n en halv Snes Ugers Mellemrum inden fo r det samme be
tydningsfulde Aar 1838: Indu strifo ren ingens Stiftelse den
12te Ju li og Tho rv ald sen s H jem kom st den 17de Sept. Naar
h in Begivenhed foreløbig mere berørte h an s m ekan iske Snille,
havde denne næ rm ere Æ rind e til h a n s kun stnerisk e Evne;
ja h an m aatte endog opgive sit Guldsmed væ rksted og and re
næ rm ere liggende Opgaver for at yde en um iddelbar Hjælp
til T ho rvaldsen s Kunst.
Allerede i P lanerne for h an s første Udsendelse 1824 h a r
P rin s C h ristian og dennes Baadgivere tæ nk t paa noget saa-
d a n t; derfor var de saa ivrige for sn a rt at faa h am til Rom
og P aris, i Stedet for a t have ham siddende paa Guldsmed
væ rk stederne i Berlin og W ien. Man havde Brug for en
K unststøber (jfr. S. 108). Efter h an s H jem kom st skrev Ge
ls*