34 / 242
225
begyndte sin Tale med Fodvadskningen, og h an fremstillede det
hele pa a en saa sund og værdig Maade, a t m an aldrig kunde
glemme det. Istedetfor som hos os: »Dette er Kristi sande Le
geme«, sagde han : Kristus sp rach : »das ist mein Leib, das fü r
euch hingegeben wird!« und er sprach: »das ist mein Blut, das
fü r euch vergossen wird.«
Dette vidste T liorvaldsen altsamm en; ligeledes vidste han,
at Kejseren af Ø sterrig og Kejserinden Langfredag vadske F ød
derne p a a 12 fattige Mænd og 12 Koner, hvilke jeg ha r set
kamm e ud fra Burg 3j m ed en Sølvske, Kniv og Gaffel, som de
beholde, n a a r de h a r spist med Kejseren.
T.: »Naar Du h a r set, a t jeg ikke vil vække Opsigt eller
vise mig ved noget af m ine Arbejder, hvor det m aaske endog
kunde have gavnet, m aa jeg være undskyld t i et Tilfælde, hvor
det, skønt i den bedste Mening, kunde vække Forargelse. Det
sker ikke.«
IV.
Da h an havde ud fø rt Basreliel'et »Kristus i Emaus«, bad
jeg h am om at faa en Afstøbning. H an viste m ig til Baronessen
[Stampe], da Form en var paa Nysø. Jeg fik Form en mod Be
taling af 200 Rbd., thi hun ansaa alt, hvad der var ud fø rt der,
for hendes. Dette tu rd e jeg ikke sige T., da h an havde været
meget opbragt over, at hun havde taget lignende Betaling for
and re Ting. Men nu tog T. mig ordenlig i Skole, hvorfo r jeg
netop vilde have dette Basrelief? Jeg m aatte tilsidst svare, at
jeg fra m in Barndom var van t til Hu sandagt og derfor bibe
holdt Bordbønnen for mig bestandig, og a t jeg ansaa T anken i
dette Basrelief som et Vink om, at dette kunde være til E fter
følgelise af alle Kristne. Dette bifaldt h an aldeles; hans Ord vare:
Jeg sæ tter langt mere P ris paa dette end det andet, som de gør
saa meget Væsen af, især n a a r de søger at gøre det ærværdigere
ved at mystificere det ved Dragt o. s. v.
V.
Da Thorvaldsen blev bisat i F ru e Kirke, stod jeg i Koret
mellem Daaben 2) og Gitteret; Kongen sad i den øverste Stol
*) Det store gamle Slot i Wien..
2) Døbefonten (Daabsenglen).