31 / 242
222
B lyanten i han s Haand, fordi h a n følte, a t h a n her sad inde
med noget, som vistnok ingen anden saaledes vidste og kunde
berette om, og som ikke bu rd e gaa m ed h am i Graven. — Om
det h e r gengivnes Paalidelighed k an der ingen Tvivl være; al
Løgn og P ra l la a ualm indelig fje rn t fra Beretteren, og det væ
senligste d eraf h a r h an s næ rm este Omgang h ø rt h am fortæ lle
m ange Aar tilbage m ed de selvsamme Ord. E t and et er, a t der
k a n være M isforstaaelser og F ejlhu skn inger i m ind re E nk e lt
heder, især jo af det, h a n k u n h a r h ø rt sige.
Vi m eddeler disse Optegnelser, som die er skrevne; k u n er
de her bleven adskilte ved Romertal, for at der k an ske H envis
ninger til de forskellige S tykker i de efterfølgende Vedtegnelser.
ERINDRINGER FRA MIN OMGANG MED THORVALDSEN
A f
J. B. DALHOFF.
I.
Hvad Følgerne kan blive a f en Pris Tobak.
Da jeg en Aften Kl. 8 vilde forlade A k a d em ie t1) bad Wil-
ckens m ig komm e ind til Thorvaldsen. Jeg var meget træ t og
flov, og da h a n selv tog en P ris og satte Daasen for mig, tog
jeg een P ris efter den anden, hv ilket jeg var slemt hengiven til.
T.: »Jeg synes, Du nylig tog en Pris?«
Jeg: »Ja, jeg tog nylig 2 å 3; jeg er slem t van t dertil og føler
m ig for Ø jeblikket mat.«
T.: »Ja saa skal Du ikke faa mere!« — og gemte Daasen.
Jeg: »Men n a a r er De komm en til at snuse? F reund vilde
altid ogsaa have en P ris, m en skæ ldte m ig altid bagefter ud og
beraab te sig paa, at De aldrig brug te sligt.«
Lang Pavse. Thorvaldsen slukkede Lyset med F ingrene og
begyndte: »Veed Du, hvorfo r Jason aldrig blev færdig, skønt
jeg havde m odtaget Penge for ham ?«
Jeg: »Nej!«
T.: »Jo, jeg hadede den Statue, for h a n var lavet af Tobak.«
Jeg lo.
T.: »Jeg vilde vise mig, førend jeg forlod Rom. Jeg løb dag
lig til V atikanet og slugte, hvad jeg kunde af Amtikerne, og saa
*) D.’s daglige Undervisning paa Modelklassen var fra 6 til 8.