![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0044.jpg)
for ukyndig til at have en Mening
0111
slige Ting. Desuden
havde jeg engang overværet, at en Mand, for hvem jeg havde
en mere end alm indelig Agtelse, brugte følgende Udtryk: »En
Kunstner bør aldrig blande sig i Politik, thi hans T anker ere
altfo r fantastiske til at anvendes i Politikken, hvor den tørre
Fordels-Beregning er Hovedsagen; og giver Kunstneren sig fuld
stændig ind i den p rak tiske Politik, saa duer han ikke mere til
K unstner.«
T horvaldsen tav nu nogle Øjeblikke, men greb mig derpaa
i Armen og sagde: »Mener De mig?« — »Ja jeg gør, Thorvald
sen; th i det k an ikke gaa an, at De gaar og gør Dem Livet surt
over en Politik, som De slet ikke kender.« Jeg fortalte ham nu
0111
Kongen af Preussens hemmelige Besøg her, og hvoraf jeg
fortalte ham , at denne havde sagt, at alle de Stater, som havde
deltaget i W ienerkongressen, havde forpligtet sig til at give
deres S tater en konstitutionel Forfatning, n a a r Tiden passede
dertil, m en at dette for Ø jeblikket aldeles ikke var Tilfældet i
Tyskland, og hvis Kongen nu gav en saadan Forfatning for
Danm ark, m aatte h an og give Holsten den. Dette vilde ikke
kunne ske, uden at Tyskland m aatte bekrige Danm ark. Jeg
fortalte ham nu , med hvilken Ømhed Kongen altid talede om
ham (T.) og form anede mig til at finde mig deri, selv om han
var noget urimelig: »De h a r jo selv hørt, hvordan h an h a r talt
til m ig x) ; dette m aa vi altsamm en overse, n a a r vi betænker,
hvilken moralsk Nytte h an i T iden kan have for hele Natio
nen.«
Dette skete nogle Dage før han s Afrejse, og da vi sidste Gang
saas før Afrejsen, sagde han , at al Misforstaaelse nu var hævet
imellem h am og Kongen, hvorfor han nu fandt sig saa inderlig
glad. E fter han s T ilbagekom st var han altid den samme, rolig
og tilfreds i Opfattelsen af sin Kristendom .
XI.
Thorvaldsen mellem Dalhoff's Arbejdere.
I den sidste Periode kom T. engang ind paa m it Værksted,
ju st som Arbejderne sad sam lede og spiste Frokost. Alle rejste
sig; vi vare noget forlegne. H an had dem hare være rolige,
‘235
*) T. til Kongen.
16*