49 / 242
240
Sag, han talte meget om, og som laa ham stærkt paa Sinde, ikke
saa m eget for hans egen Skyld som for T horvaldsens, hvad vi bl. a.
ser af de sidste Linier, hvor H etsch ’s og hans Epitafium stilles i
anden Række im od T horvaldsens Statue
D elvis er jo Dalhoffs Ønske bleven opfyldt, siden Chr. IV —
næ nsom t og om hyggeligt fornyet af Metalstøber Sch ieltved — nu
staar i sit Kapel, om end uden Sarkofag og ved den søndre Væg i
Stedet for ved den nordre eller rettere vel m idt paa Gulvet, som
Kirkeværgen Etatsraad H iort-Lorenzen har foreslaaet.
Lad os kortelig følge Gangen i dens Skæbne.
1840 blev Statuen bestilt, 1841 var den støbt, og i 1844 m eldte
H etsch, at det h ele kunde opstilles næste Aar. Eddelien m alede paa
Loftet til sin Død 1852.
Det Besøg i Roskilde, Dalhoff om taler, maa efter Opgivelsen
have været i 1865; thi det var i 1863, at Statuen, med hvilken som
M idtpunkt h ele Udsm ykningen skulde foregaa, var bleven fjernet
derfra og stillet op ved Rosenborg paa et Fodstykke, h vortil en Del
af Sarkofagens Marmor b ru g tes1). O verhofm arskal L ew etzau var
K om iteens Form and og H etsch dens Medlem, men denne havde
trukket sig tilbage derfra, da han var bleven tilsid esat og over-
stem t, bl. a. ved Spørgsm aalet om at tilm ure Sidevinduerne, som
han holdt paa skulde være aabne, som Chr. IV havde villet
have dem.
Den første, der talte Statuens Sag, var Prof. Cam illus N
3
rrop,
Industriforeningens mangeaarige Sekretær, der baade som saadan og
ved sine øvrige Interesser var komm et til at staa D alhoff m eget nær.
Med Oplysninger af denne og fra andre Sider gjorde han i 1886 i
det af ham redigerede »Tidsskrift for Kunstindustri« Rede for
M indesmærkets B estemm else og hidtidige Skæbne. Derved vandtes
allerede samm e Aar, at Bronceornam enterne kom fra Rosenborgs
Kæ ldre til Industriforeningen og siden til Ivunstindustrimusæ et (ind
viet 1894), hvor ogsaa Statuen en Tid var opstillet.
I 90erne var Julius Lange dennes ivrige Talsmand og naaede
ogsaa at se den flyttet til Kapellet i Roskilde.
I 1911 aabnedes i Berlingske T idende et nyt Felttog paa T il
skyndelse af Stenhuggerm ester A. Scheller, der som Lærling paa
Stenhugger Beckers Plads havde arbejdet med paa Sarkofagen. En
Indsender under Mærket P—e. frem lagde i 4 velunderb}rggede Ar
tikler (11., 15., 16. og 18. Sept.) 1) Schellers Vidnesbyrd, 2) C. Nj^rops
Syn paa denne Sag, 3) Opledningen af de sørgelige Levninger af den
x) Blandt Domkirkens Papirer finder Hiort Lorenzen i 1914 en Reg
ning af 23. Sept. 1863 fra Tømrermester Weber paa 130 Rdl. 3 Mk. »for
Nedtageisen af Christian IV’s Statue, Indpakning af samme og Stenene«.
Altsaa maa den vel idetmindste en Del af Tiden siden 1857 have staaet
paa Marmorsarkofagen, dækket af Malernes Stilladser.