![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0051.jpg)
242
prægtige Sarkofag i Rosenborg Slots Kæ lder og 4) U dtalelser blandt
andet af Prof. Saabye, som sagde: »Det er et absolut m eget frem
ragende kunstindustrielt Arbejde, hvori D alhoff har nedlagt et b e
tydeligt Arbejde; bl. a. var Køllerten indlagt med Guld og Sølv, og
i Haarlokken var der ogsaa indlagt ædelt Metal . . . Statuens Plads
er og bør blive paa det Monument, hvortil den oprindelig er u d
ført«. Hertil slutter Forfatteren, P—e., sig: »Monumentet bør gen
rejses, ogsaa fordi det er et talende Bevis for dansk Kunsthaand-
værks høje Stade i Midten af forrige Aarhundrede, og fordi det var
en af de første Gange, dansk Kunst og dansk Kunsthaandværk ar
bejdede Haand i Haand, og der kan i V irkeligheden ikke rejses
Chr. IV, der var dansk Kunsthaandværks første Beskytter, et sk øn
nere Monument end dette«. — Af disse Bestræbelser er der hidtil
ikke komm et noget Resultat, h eller ikke af et Forslag om at gøre
en P røveop stillin g med en Model efter Sarkofagen og dens F od
stykke. Vi er maaske endnu ikke helt ude over en P eriode, hvor
man har kunnet skrive (Berl. Tid. 6. Dec. 1898), at Statuen passende
kunde sæ ttes inde i Kirken lige udenfor Kapellet og saaled es blive
»en smuk Indledning til Kapellets større kunstneriske Skatte«.
Chr. IV Dørvogter ved sit eget Kapel og T horvaldsen blot Indleder
a f en højere dansk Kunst!
Næ ste Gang naaer han nok op paa sin rette Plads, og H etsch ’s
Sarkofag med Dalhoffs Ornamenter komm er til at opfylde deres
B estemm else.
X. Thorvaldsens Politik. Naar Dalhoff, som man i det h ele
kan sige, havde fulgt T horvaldsens Raad, af H ensyn til sin Kunst
at holde sig borte fra aktiv P o litik 1), var det ikke mere end billigt,
at han gav ham det tilbage, da han havde Brug for det; og det
maatte vel kaldes en god Gerning at bringe en F orsoning til Veje
m ellem den store Kunstner og den Konge, som baade før og efter
sin R egerings-T iltrædelse havde viist en varm og indsigtsfuld Kær
lighed til Kunsten. Han havde da ogsaa en væ senlig Del i, at T hor
valdsen kom herhjem og blev herhjemm e, og at hans Kunstskatte
og Kunstnerære kom til at tilhøre Danmark. Og det var ganske
sikkert ikke »bare Forfængelighed«, som man ofte har villet mene,
hverken personlig eller national, som ledte ham derved, men H en
synet til den »moralske Nytte«, den gode Paavirkning, forædlende
og rensende, T horvaldsens Kunst kunde have paa Nationen. Det
betyder dog noget, at henved 100 000 Mennesker aarlig besøger Mu-
0 Efter Tronskiftet 1839 havde han dog underskrevet en Adresse til
Kongen om Indførelse af en fri Forfatning og var tillige med andre af In
dustriforeningens ledende Mænd valgt til at overbringe den; men Deputa
tionen blev ikke modtaget, saa Chr. VIII kom ikke til at se ham i den
Egenskab.