57 / 242
248
er en Fanfare, da der nu omsider, Løverdagen d. 16. Maj, er
kommet Nyt fra Manden! -------
Den ældste, dog kun Saarige Datter tilføjer nogle Linier:
»Du vil nok undre Dig over, naar Du kommer hjem, at vi ere
bievne 6 Børn, da vi kun var 5 Børn, da Du rejste«; og hun
foreslaar Navnet »Mathilde« til den nyfødte lille Søster.
Det nævnte Brev fra Faderen er dateret »Berlin 9. Maj
1840«, og omtaler Hustruens Brev af 30. Ap rilx), som han først
havde faaet den 7. Maj: »Jeg kan ikke sige Dig, hvor bekymret
jeg har været for Dig, især da du forekom mig saa modløs ved
min Bortrejse; heller ikke kan jeg glemme, at jeg ikke fik kys
set mine søde smaa Piger«. — Man forstaar, at det under disse
Forhold ikke har været med megen Lyst, han lod sig sende
hovedkulds paa Rejse. At Kongen ogsaa har givet ham særlige
Ærinder, ser man af det følgende: »Jeg har i Dag skrevet til
Etatsraad [Kabinetssekretær] Adler og sender ham til Kongen
nogle Zink-Afstøbninger, hvoriblandt en temmelig stor Figur,
jeg kan ikke tvivle paa, at det skal gøre Lykke«. Ogsaa for
andre har han forskellige Hverv. Men Meier [Svend] maa ikke
faa Kronerne at forgylde, »thi det hiiver aldrig muligt at faa
dem gode eller at blive færdig, med de Folk, som vi har«. —
»Jeg er overalt blevet modtaget med særdeles Forekommenhed;
her ligger Parket-Billetter, der er foræret mig, som jeg ikke
har haft Tid at benytte. Vi rejser i Morgen til Lauchhaimmer
i Schlesien, hvor der er et meget stort Støberi, som vi gerne vilde
se
Jeg har gjort mig al mulig Umage for at komme efter
alle Hemmelighederne ved Zinkstøberiet og haaber for vist, at
det skal blive mig til Nytte; men desto værre har L .........
handlet saa lumpent imod mig og vil begynde straks paa noget
lignende, hvorfor det meget har fortrydt os, at han kom med,
da han kan gøre alt for Penge. Lund og jeg lever ret lykkelig
sammen« x).
Dalhoffs næste Brev til sin »Kæreste Kone« er fra München
18. Maj. Først efter to Dages Ophold veed han, at han med
1) Ikke bevaret.
2) Mange Aar efter søgte han dog i en meget vanskelig Stilling for
gæves Støtte hos Lund, som da var Ejer af en Herregaard. En Herremand
kan ogsaa være fattig.