58 / 242
249
nogen Nytte kan opholde sig der; »jeg tror nok at burde blive
her 3 Uger, da her bliver støbt meget interessante Ting, hvor
jeg vist vil have Nytte af at se de forskellige Operationer, og
min Rejse vil da gaa lige hjem
Vi kom ikke til Lauoh-
hammer; thi samme Dag, som vi vilde forlade Berlin, kom Stø
beren fra Lauchhammer dertil, og da jeg af ham erfoer Om-
gangsmaaden, som de brugte, og fik at vide, at de for Øjeblik
ket intet saadant havde i Arbejde, vilde jeg heller paa Tilbage
vejen tage den Vej. I Nürnberg saa jeg adskillige interessante
Ting. Det var mig blandt andet ikke tilladt at komme ind i et
Støberi, hvor man i Lerformer støber Lyseplader o. s. v., men
da jeg afsides saa et aabent Vindue, gav jeg mig i Tale med en
Former indenfor, og ved nogle Guiden blev Enden, at jeg gav
ham mit Lommetørklæde, og det kom ud igen med to hele
Lerformer, og han maatte ret vise mig Omgangsmaaden.
Her i München er ret et behageligt Liv; man lever billigt.
Her er ikke synderlig Handel eller Industri, men alt er Kunst,
og den, som ikke har set det, har intet Begreb om den Mængde
Bygninger og Kunstsager, her bliver udført.
Jeg har, fra den Dag jeg forlod Kjøbenhavn, ikke været
upasselig nogen Time, men jeg er altid bekymret for, at Du
ikke er forsigtig nok for Dit Helbred, og hvor inderlig det glæ
dede mig at faa et Brev fra Dig, gjorde det mig dog ondt, at
Du saa tidlig havde skréven, da Du endnu ikke maatte rejse
Dig i Sengen; vær derfor endelig forsigtig
Saa snart jeg
ikke har noget rigtigt at udrette her, bliver jeg ikke en Dag
mere; formodenlig gaar jeg over Regensburg tilbage. Jeg læn
ges saa meget efter at høre, hvorledes det er gaaet med de Zink
sager, som jeg lod adressere til Akademiet; kunde Du ikke lade
Forvalteren vide, at han straks lod dem aabne, og lade Kongen
det vide; thi maaske kunde jeg endnu i Berlin have Nytte af
at vide Kongens Mening derom. — Lev nu vel og alle mine
kære Børn, gid de altid rnaa være gode Børn; og hils den Gamle
[Tanten].
Eders stedse elskende
J. Dalhoff.
Naar jeg tager herfra, skriver jeg, men ikke før.«
D alhoff
17