98 / 219
E G I L S K A L L
skrivelse til magistraten. Han erindrede denne om, at ved mødet
på rådstuen havde Reiss foreslået at udføre en terrin af tin til
mesterstykke, og da Lundberg selv havde fremstillet en sådan i sin
tid, kunne Reiss også få lov dertil. Men man havde næppe forladt
rådstuen, før Reiss gik omkring og pralede af, at han havde fået
udvirket så meget, at magistraten var blevet befalet at lade ham
udføre som mesterstykke, hvad han selv ville, og at han kunne gøre
det i oldermandens hus eller hjemme, som han fandt for godt.
Videre havde han pralet af, at han kunne anvende så megen tid
dertil, som han havde lyst til. Dette havde medført, at tre andre
kandestøbersvende straks havde meldt sig hos oldermanden for at
blive mestre.
Hvis det på denne måde skulle tillades alle og enhver at blive
mestre i kandestøberlauget, ville de snart blive prakkere alle til
sammen, for brugen af porcelæn og stentøj var kommet sådan på
mode, at kandestøbernæringen var gået meget tilbage.
Reiss havde derefter leveret Lundberg en tegning, og sammen
med kandestøber Friederichsen havde denne sagt til Reiss, at den
var så dårlig, at dersom en af laugets lærlinge havde leveret den,
ville den ikke engang være blevet godtaget til svendestykke. Da det
på trods af laugsartiklerne var vedtaget, at Reiss, ligesom Lund
berg, måtte forfærdige en terrin, ville han levere ham tegningen
dertil. Ved alle de laug, hvor mesterstykke udførtes efter tegning,
var det skik, påstod Lundberg, at lauget leverede denne.
Imidlertid havde Lundberg og Friederichsen bedt Reiss om at
lade sig omskue hos en laugsmester og sidde ved svendenes lade i
en fire ugers tid. Derefter kunne han efter fjorten dages forløb igen
sige op for at begynde på sit mesterstykke. Hvis han ikke gjorde
dette, ville han ikke blive betragtet som zlinftig, og ville aldrig kun
ne få ordentlige svende til at arbejde for sig. Reiss havde dertil
svaret, at han var kommet ind i et værksted, hvis ejer hørte under
9 6