Previous Page  196 / 707 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 196 / 707 Next Page
Page Background

Københavns Kommunalforfatning af 1840

181

Sted, eller endog for den samlede af Magistraten og Bor­

gerrepræsentanterne bestaaende Communalbestyrelse, bør

Sagen, naar det af Vedkommende forlanges, henvises til

Afgjørelse ved Domstolene.

§ 40.

Strax efterat alle Stadens Regnskaber ere aflagte, for­

anstaltes ved Trykken offentliggjort et summarisk Regn­

skab over enhver Green af Bestyrelsen tilligemed en Ge­

neralbalance over samtlige Regnskaber, der udviser Be­

holdningen af Stadens Formue, ledsaget af oplysende For­

klaringer. I Forbindelse hermed bekjendtgjøres hvad der

ellers i Aarets Løb er forefaldet, og hvis Offentliggjørelse

kan være tjenlig til at gjøre Borgerne bekjendte med Com-

munaltilstanden og Communalbestyrelsen. Magistraten og

Borgerrepræsentanterne have nøie med hinanden at over­

lægge den Plan, hvorefter en saadan Kundgjørelse til

Øiemedets fuldkomneste Opnaaelse bedst bør indrettes,

ligesom og den aarlige Kundgjørelse selv bør underkastes

begge hine Autoriteters Prøvelse.

§ 41.

Naar der under nogen af de Bestyrelsesgrene, der ere

overladte til særegne Directioner eller Commissioner, b li­

ver Spørgsmaal om Foranstaltninger, der ere aldeles

extraordinaire, eller som have sær indgribende og ved­

varende Følger for Communen, saasom om Laan eller

Forlængelse af de Terminer, inden hvilke et ældre Laan

skal afbetales, Indførelse af nye Lønninger og Lønnings-

forhøielser, Pensioner, hvortil der ikke allerede haves en

speciel Hjemmel, Gratificationer, Afhændelse af nogen

fast Eiendom, Bygningsarbeider, som ikke kunne iværk­

sættes uden en Forhøielse i det Skattebeløb, som i de

nærmest foregaaende 3 Aar efter Middeltal er blevet sva­

ret til at bestride de under bemeldte Directioner eller

Commissioner hørende Grene af Stadens Huusholdning,

Forlig, hvorved den paa Cdmmunens Vegne, for at und-

gaae Rettergangstrætter, overtager sig en vis Forpligtelse,

eller opgiver noget af en formeentlig Rettighed, bør altid

Magistraten og Borgerrepræsentanterne først derover have

Ledighed til at yttre sig, hvorhos Sagen saavel i foran