201 / 707
1 8 6
Flemm ing Dahl
»den sande liberale Aand«, der prægede Kongens Beslut
ninger. Den Tillid, Christian VIII havde vist sin »Fædre
nestad«, vilde denne gøre sig værdig til ved en »fornuftig
Afbenyttelse af de tilstaaede Rettigheder«, navnlig ved
Valg af de dygtigste, retsindigste og mest uegennyttige
Mænd til Bystyret.
Ikke et Øjeblik var han i Tvivl om, at Historien engang
vilde vide at vurdere saavel Kongens Sindelag, da han
skænkede København en friere Kommunalforfatning, som
Hovedstadens dybe Paaskønnelse heraf — et Udslag af
Taknemmelighed, som Kierulff af ærlig Overbevisning
kunde gøre sig til Tolk for.
Som Svar paa Deputationens Tak holdt Kong Christian
følgende Tale, der baade paa Grund af sin Form og af
sit Indhold fortjener at gengives in extenso:
»Det har været mig særdeles tilfredsstillende at kunne
paa Nytaarsdagen, den første i min Regjeringstid, løse det
Løvte, jeg havde givet Dem, snart at see Deres Commune-
Anliggender ordnede ved Lov. Jeg har gjerne indrømmet
Byen alle de Friheder, jeg kunde troe at stemme med dens
Vel, forvisset om at derved vækkes levende Borgersind
for Commune-Anliggender. Hvad m in forevigede For
gænger havde ladet forberede, og som har været Gjen-
stand for Commune-Forvaltningens og Stændernes Over-
veielse, har tjent mig som Veiledning ved m in Beslut
ning«.
»Havde man kunnet udvide Valgretten til alle Borgere,
skulde det have været mig kjært, men de af Commune-
Forvaltningen og Stænderforsamlingen anbefalede directe
Valg have gjort det fornødent at indskrænke Vælgernes
Antal. Jeg har indrømmet Repræsentanterne Valget af
visse Medlemmer af Magistraten, i den Forudsætning, at
de ville vide dertil at udvælge de Borgere, som især ud
mærke sig ved Kjendskab til og levende Interesse for