203 / 707
1 8 8
Flemming Dahl
og Stændernes eenstemmige Krav om medbesluttende
Myndighed for Borgerraadet, en censusafgrænset Repræ
sentation for Borgerskabets højere Lag, var Regeringen
imidlertid veget tilbage.1)
Og her havde Christian den Ottende sagt det afgørende
Ord. Denne Konge, der vel nok var en sammensat Natur,
maaske mindre en »interessant« Personlighed, men først
og fremmest en karakteristisk Overgangsskikkelse — paa
eengang »oplyst« Monark og alligevel Regent »af Guds
Naade«, paa samme Tid den enevældige Hersker og dog
tillige »Borgerkongen« i Louis Philippes Aand! —
Efter vanlig Skik knyttede A. S. Ørsted i den officielle
»Collegial-Tidende«2) til Offentliggørelsen af Kommunal
anordningen en Række autoritative Kommentarer af stør
ste Interesse.3) Ikke for, som man har sagt om hans til
svarende Redegørelse for Købstadforordningen,4) at søge
at »undskylde« den nysudkomne Lov, thi denne talte
utvivlsomt for sig selv, men for paa en Række Punkter at
fremsætte vejledende Forklaringer til Forstaaelse af An
ordningens Genesis.
At Ørsted i disse helt igennem loyale Betragtninger con
amore dvæler ret udførligt ved de Synsmaader, han som
Mindretal har hævdet under Kancelliets Forhandlinger,
er menneskeligt. Nogen Bitterhed spores ikke; men i Kom
mentarerne til enkelte Paragraffer, som paa Grund af de
stadige Omarbejdelser af Loven unægtelig er mindre h el
R Udmærket udtrykt af Rubin, II, S. 590.
2) »Collegial-Tidende for Danmark. Med kongeligt allernaadigst
Privilegium. Redigeret, forlagt og udgivet af Dr. juris A. S. Ør
sted. . . . «. C. T. begyndte 1798; i Juli 1815 tiltraadte Ørsted som
Medudgiver, fra Januar 1834 stod han som Eneudgiver. 1841—Marts
1848 hed Skriftet »Ny Collegial-Tidende for Danmark«; det afløstes
da af »Departementstidende«. Jfr. i øvrigt H. M. 3. Rk., III, S. 440,
N. 10.
3) C. T. 1840, S. 1—27, 27—38, 49—64.
4) C. T. 1837, S. 881—918; Munch II, S. 157.