202 / 707
Københavns Kommunalforfatning af 1840
1 8 7
Gommunens Anliggender, og lige Erkjendelse vil lede
Borgerne ved Valget af deres Repræsentanter«.
»Jeg har ladet det rette Forhold bestaae, at Magistraten
er ansvarlig for Communens Bestyrelse, men at ingen Ud
gifter, intet Paalæg kan finde Sted, uden Borger-Repræ
sentanternes Samtykke. Vi ville liaabe, at denne Lov vil
hære de ønskeligste Frugter, men dette betinges af Enig
hed og Samdrægtighed i Bestyrelsen, og jeg kan ikke nok
som lægge Magistraten og Repræsentanterne paa Hjerte,
at De ville frede denne min Gave i Enighed, lige besjæ
lede af Ønsket at udbrede den gode Aand, der ene kan
sikkre Communens og dens gode Indvaaneres Vel«.
»Jeg skjønner uudsigelig paa de Følelser, De have
tolket mig, og beder Dem at forsikkre Magistraten, Re
præsentanterne og Residentsstadens gode Borgere om min
Tilfredshed og om de gode Ønsker, jeg gjør for Deres
Vel«.1)
Men denne betydelige oratoriske Præstation var til
lige en Programerklæring, der fastslog, at den oplyste
Enevælde i Julikongedømmets Aand havde anerkendt det
liberale Bourgeoisis Medbestemmelsesret indenfor Kom
munestyret. Lighedsprincippet havde maattet abdicere,
Frihedstankerne var sat i Højsædet.
Oprindelig havde Frederik VI og Flertallet indenfor
Kancelli og Magistrat i Fællig ønsket Valgretten udstrakt
til en langt større Kreds, men ikke villet indrømme denne
en saa vidtgaaende Magtfylde. Overfor Stadens 32 Mænds
*) »Berlingske Tidende« 3/i 1840, S. 1, Sp. 3. »Fædrelandet« ud
trykker (8/i
2
1839, S. 85, Noten) sin Anerkendelse af den Hurtighed
og Dygtighed, hvormed »Berlingske Tidende« efter Tronskiftet har
fremskaffet autentiske Udtalelser af Kongen og Ordførerne for de
talrige Deputationer. Talen citeres ikke efter de 32 Mænds Prot. X,
Fol. 309, da dennes Gengivelse bærer tydeligt Vidnesbyrd (stærk
Sammenpresning, gnidret Skrift) om at være skrevet af efter samme
Kilde.