207 / 707
1 9 2
Flemming Dahl
Sygdom og Død ene forhindrede, at det ommeldte Lov
bud ikke blev færdigt og sanctioneret«.1)
Ud fra disse Forudsætninger vilde enhver klart forstaa,
»hvormeget Staden Kjøbenhavn skylder Christian den
Ottende«. Det var »fornemmeligt« »Kongens personlige
Charakteer«, man havde at takke for denne Liberalitet.2)
Ogsaa den liberale Intelligens’ Hovedorgan, »Fædre
landet«, der, som det vil erindres, siden Tronskiftet var
udkommet som Dagblad, bragte Kongen sin Hyldest
tribut. Allerede tidligt havde Bladet, m isfornøjet med
Bebudelsen af blotte Forvaltningsreformer, bevidst hilst
Christian VIII som »den nye Tids Søn . . . .
vor Tids
Konge«-3)
for senerehen stadig at holde ham til Ilden, det
konstitutionelle Styres hellige Ild.4)
Nu derimod kunde Redaktionen5) i en »Leder«, »Om
den nye Communallov«, trygt aabne for Taknemmelig
hedens Sluser. Ogsaa i denne Artikel stillede Forfatteren
Kongen og Stænderne op mod Kancelliet og Magistraten.
»Men naar Fortrøstningen til Stænderne ikke glippede«,
hed det, »saa svigtede ei heller Haabet til Kongen. Det
blev
Christian den Ottende
forundt at fuldende denne
Sag, og det er et herligt Varsel, hvorunder hans Regering
begynder; thi har han end ikke givet Alt, hvorpaa Stæn
derne androge, og er der end med Hensyn til Communens
Selvstændighed meget at ønskes tilbage . . . . « , saa er dog
hele Valgsystemet, »saa høihjertet og frit, og Magistra-
x) »Kjøbenhavnsposten« 3/i
1840, S. 9, Sp.1. Densidste Passus,
der bekræfter den af nærværende Forfatter ovenfor (S. 64—65) frem
satte Opfattelse, strider afgørende imod »Fædrelandet«s nedennævnte
Hypotese (S. 193).
2) »Kjøbenhavnsposten«, S. 10, Sp. 1.
3) »Fædrelandet« 7/i
2
1839,
S. 82, Sp. 1.
4) Se f. Eks. sst. 17/i
2
1839,
S. 117— 18, 21/i
2
1839, S.134—35, 29/i2
1839, S. 153—54.
5) Denne bestod siden Tronskiftet af Balthazar Christensen, C. N.
David, J. F. Giødwad, Orla Lehmann og A. Wessely.