208 / 707
Københavns Kommunalforfatning a'f 1840
193
tens fremtidige Sammensættelse og Valg saa o v e r e n s
stemmende med Stændernes Raad, at enhver skjønsom
Borger maa erkjende, hvilken Indflydelse dette maa og vil
have saavel paa Oplivelsen af Borgeraanden som paa
Communens materielle Velværen. Hvad Kongen har givet,
geraader ham ikke mindre til Ære
selv om det
turde antages, at Frederik VI vilde have gjort det
samme1) — en, sikkert fejlagtig, taktisk Bemærkning,
som uheldigvis for Forfatteren fandt sin absolutte Mod
pol i »Kjøbenhavnsposten«s ovenciterede — og utvivlsomt
langt rigtigere — Ræsonnement.
I øvrigt lagde »Fædrelandet« megen Vægt paa en Sam
menstilling af Bestemmelserne i Lovens § 36
0111
de sær
lige Kommissioner og Direktioner. Læst i Sammenhæng
betegnede de efter Bladets Opfattelse ikke en Tilladelse,
men en aabenbar
Opfordring
til Borgerraadet om selv at
afgive en Indstilling til en Nyordning af Kommunalfor
valtningen i Overensstemmelse med de tidligere fremsatte
Krav.2)
Derimod maatte Redaktionen beklage, at den besluttende
Myndighed ikke var blevet tillagt Repræsentationen og
Magistraten indskrænket til at have den udøvende Magt.
»Det er derfor langtfra, at Hovedstaden kan siges ved
denne Anordning at være bleven til en fuldkommen fri
Commune«. I § 41’s Fremtidsmuligheder saae Bladet dog
»en mild Straale af Haab« om en endnu friere Stilling for
København, samtidig med, at man maatte indrømme, at
den Omstændighed, at største Delen af Magistratens Med
lemmer fremgik af Borgerrepræsentationens Valg, i ikke
ringe Grad formindskede den »skadelige Virkning« af
den nys fastslaaede Kompetencefordeling.3)
Som Helhed maatte »Fædrelandet« anerkende den
1) »Fædrelandet« 2/i 1840, Sp. 11. Sml. ovf. S. 191 f.
2) »Fædrelandet« 2/i 1840, Sp. 12.
3) Sst., Sp. 13— 14.