205 / 707
1 9 0
Flemming Dahl
der var sket. Man fortav vel ingenlunde, at Regeringen
ikke havde indrømmet Borgerrepræsentationen alene be
sluttende Myndighed, men paapegede til Gengæld, at, bort
set fra § 29 med deraf flydende Bestemmelser, var alt,
hvad Stænderne havde foreslaaet, gaaet over i selve For
ordningen.1)
Af lignende Synsmaader prægedes, hvad der unægtelig
var vigtigere, ogsaa den oppositionelle Presse. Alt i alt
erklærede dennes Penneførere sig fuldt tilfredse med
Kommunalloven og rettede i høj Grad deres Tak herfor
til Kongen selv, hvis personlige Indsats i liberal Aand
baade »Kjøbenhavnsposten« og »Fædrelandet« ikke blev
trætte af at fremhæve.2)
Navnlig erindrede »Kjøbenhavnsposten« i sin ledende
Artikel 3. Januar 1840 om Forskellen mellem det Ud
kast, Regeringen i sin Tid havde forelagt Stænderne, og
den endelige Lov, om Ørsteds »levende og med dialectisk
Færdighed og Udholdenhed gjennemførte Opposition«
imod de saa godt som eenstemmige Fordringer fra
Folkets kaarne Mænd.
Endvidere mindede Bladet om, at Danske Kancellis
Referent (formentlig Ørsted3)) »næsten havde fuldført
Referatet af Communalanordningen i Statsraadet under
den forrige Regents Præsidium, der altid var sine Auto
riteters Mening høist attacheret, og hvis hurtigt indtrufne
!) Sst., n / l 1840, S. 2, Sp. 1.
2) Se f. Eks. »Kjøbenhavnsposten« x/l 1840, S. 1, Sp. 1; 2/i 1840,
S. 6, Sp. 2, og S. 7, Sp. 2; 3/i, S. 10, Sp. 1. Jfr. i øvrigt S. 192 ff.
3) Ifølge Instruks for Generalprokurøren ved kgl. Reskript af 4.
Januar 1826, Pkt. 6, paahvilede det Ørsted at referere Danske Kan
cellis Sager i Geheimestatsraadet (jfr. C. T. 1826, S. 40); men da han
i Efteraaret 1838 opholdt sig i Roskilde som kgl. Komm issarius ved
Stænderne, er det ikke helt sikkert, at han har været til Stede i
Statsraadsmødet 6, November s. A. Sml. dog her ovf. S. 56.