287 / 707
Om Carolina Amalia Thielo
2 7 1
Forbilledet for disse er efter
Bugge
41
) en Beretning om,
hvorledes en fransk Sangerinde havde fralokket sin E l
sker, der var Frimurer, en Bog, i hvilken Frimureriets
Hemmeligheder var afslørede. Denne Beretning blev
trykt i Frankfurt 1738 og gik senere over i andre Skrif
ter, hvorfor
Bugge
med Rette mener, at „der er den stær
keste Grund“ til at antage, at den var kendt i Køben
havn.
Men først 100 Aar senere kom Rygterne for Dagen i
Ove rskous Theat erhi st or ie
,42)
Man fortalte, at Jomfru
Thielo
overfor en Veninde
havde pralet af, at hun havde saa megen Magt over
Korff,
at hun kunde faa de allervigtigste diplomatiske
Hemmeligheder ud af ham. Veninden mente, at det var
muligt, men at hun derimod ikke kunde faa ham til at
røbe nogen Frimurerhemmelighed. „Jomfru Thielo for
sikrede, at endogsaa det skulde være hende en let Sag
og indgik et Veddemaal derom, hvilket hun vandt saa-
vidt, at Korff ved et yppigt Aftensmaaltid, som hun gav
ham ganske alene, fortum let af hendes Champagner og
hendes uimodstaaelige Smiger, List og Spøg, lod sig
forlede til at betro hende nogle ceremonielle Tegn. Da
han næste Af t en kom til hende,
var hun uforsigtig nok
til ikke alene under Latter at eftergjøre dem paa en
pudsérlig Maade, men til at fortælle det indgaaede Ved
demaal, og hvorledes hun for at overbevise Veninden om,
at hun havde vundet det, var blevet nødsaget til at sige
hende, hvad hun havde faaet at vide“.
Kor f f
blev naturligvis rasende og tvang hende, idet han
paastod, at hun maatte være syg, til at lade sig aarelade
af hans Kammertjener. Denne, der ufortøvet blev hentet,
aarelod hende saaledes, at hun døde af det.
41)
K. L. Bugge:
1. c., pag. 397.
42)
Overskou:
1. c., B. II, pag. 148.