289 / 707
Om Carolina Amalia Thielo
2 7 3
Tænker man sig endelig i
Korff s
Sted, er det saa sand
synligt, at han lod
Caroline Thielo
dræbe?
At hans Følelser for hende skulde afholde ham derfra,
kan ikke antages, naar man erindrer, hvorledes store
Herrer i det 18. Aarhundrede behandlede Kvinder og
specielt Kurtisaner. Tidens Skønliteratur og Memoirer
er fulde af Eksempler herpaa.
Kor f f
var i 1754 en lærd og verdensklog Mand paa 56
Aar, der i ca. 14 Aar havde haft en anset og behagelig
Position i København. Han risikerede om ikke Retter
gang og Dom saa dog Forflyttelse. Og vandt han noget
ved at følge Vredens Stemme?
Caroline Thielos
Veninde,
med hvem hun havde væddet, levede jo og kunde kom
promittere ham, hvis det lystede hende.
Korf fs
senere Skæbne gør ogsaa
Ove rskous
Beretning
usandsynlig. Det er urigtigt, naar det er anført, at han
søgte og fik Forflyttelse. Han var Statsafsending her til
sin Død og Stemningen var ham ingenlunde ugunstig.45)
Ved hans Død fandtes Sørgedigt i Avisen over ham, og
senere prægedes en Sølvmedaille til hans Minde.46)
I det foregaaende er det søgt at vise, hvor usandsynlig
Overskous
Fortælling er.
Men om Jomfru
Thielos
Død findes 3 andre Meddelel
ser, af hvilke
Pou l Edvard Rasmuss ens,
at hun døde
tidlig og ugift, allerede er nævnt.
Langt betydningsfuldere er de to andre Beretninger.
Og de har saa overordentlig stor Værdi, fordi de ikke
45) At
Korff
var velset i høje danske Embedskredse, fremgaar
af en Notits hos
Luxdorph:
„1764 April 1 Hellig Giæstes Kirke —
Siden paa Taarnet set Solens Formørkelse. Den begyndte 1 Quar-
ter før Tiden efter Almanaken, Thermometrum faldt fra 17 til 7
Grader.
Conseillet, Korff,
Grev
Schmettau, Frid. Rosenkrantz
med
flere vare nærværende. Det blev ikke sønderlig mørkt“. Luxdorphs
Dagbøger, udg. af
E. N ystrøm ,
København 1915—30, B. I, pag. 213.
46) Kjøbenhavns Adressecontoirs Efterretninger 1766, Nr. 57
og 64.