431 / 707
Bogholder i Fattigvæsenet Henning August
Direktion og Formand for denne Direktions største Kom
mission, d.v.s. Direktionens Leder. Formodentlig var det
ved hans Hjælp, August 23 Aar gammel fra December
1803 opnaaede Embedet som Bogholder ved Københavns
Fattigvæsen, en Stilling, som han beholdt til sin Død
den 26. September 1841.
Saaledes som Fattigvæsenets Styre dengang var ind
rettet, medførte Bogholderstillingen øjensynligt noget
mere end selve det at føre Bøger. Ledelsen laa jo nem
lig hos Direktioner, for hvis Medlemmer Fattigvæsenet
kun var Bibeskæftigelse, og det daglige Kontorarbejde
tilfaldt alene et Sekretariat og saa Bogholderkontoret. I
Praksis kunde det altsaa let blive Bogholderen, der som
en Slags Forretningsfører kom til at administrere Gen
nemførelsen af det, Direktionerne vedtog. I Virkeligheden
blev han den Embedsmand, der mere end nogen anden
vidste Besked med hele Fattigvæsenets Tilstand. I Hæn
derne paa en myndig og virksom Personlighed blev Stil
lingen meget indflydelsesrig. For Henning August blev
den tillige Vejen til at skaffe sig et godt Overblik ogsaa
over Fattigvæsenets Udvikling før i Tiden, og et af de
Omraader, hvor han kom til at udrette noget særligt,
blev Fattigvæsenets Historie.
Fattig- og Forsørgelsesvæsenets Fortid hører naturligt
til de Sider af Historien, der ikke har fundet) mange Dyr
kere.3) Kilderne dertil er gennemgaaende ikke af den
Slags, at de virker oplivende paa Forskere. Nød, Sorg og
Elendighed har som Studieobjekt ikke den Tiltrækning
3)
For Københavns Vedkommende er rigtignok nogle af Fattig
væsenets Institutioner enkeltvis gjort til Genstand for mere ind-
gaaende Behandling; men af Forsøg paa at tilvejebringe en om
fattende alm indelig Oversigt over hele det københavnske Fattig
væsens H istorie findes kun Marcus Rubins Indledning til Tabel
værk til Københavns Statistik Nr. 4, 1879. — Harald Jørgensens
Værk om Fattigvæsenet i 19. Aarh. (1940) behandler især Provin
sen.