Previous Page  431 / 707 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 431 / 707 Next Page
Page Background

Bogholder i Fattigvæsenet Henning August

Direktion og Formand for denne Direktions største Kom­

mission, d.v.s. Direktionens Leder. Formodentlig var det

ved hans Hjælp, August 23 Aar gammel fra December

1803 opnaaede Embedet som Bogholder ved Københavns

Fattigvæsen, en Stilling, som han beholdt til sin Død

den 26. September 1841.

Saaledes som Fattigvæsenets Styre dengang var ind­

rettet, medførte Bogholderstillingen øjensynligt noget

mere end selve det at føre Bøger. Ledelsen laa jo nem­

lig hos Direktioner, for hvis Medlemmer Fattigvæsenet

kun var Bibeskæftigelse, og det daglige Kontorarbejde

tilfaldt alene et Sekretariat og saa Bogholderkontoret. I

Praksis kunde det altsaa let blive Bogholderen, der som

en Slags Forretningsfører kom til at administrere Gen­

nemførelsen af det, Direktionerne vedtog. I Virkeligheden

blev han den Embedsmand, der mere end nogen anden

vidste Besked med hele Fattigvæsenets Tilstand. I Hæn­

derne paa en myndig og virksom Personlighed blev Stil­

lingen meget indflydelsesrig. For Henning August blev

den tillige Vejen til at skaffe sig et godt Overblik ogsaa

over Fattigvæsenets Udvikling før i Tiden, og et af de

Omraader, hvor han kom til at udrette noget særligt,

blev Fattigvæsenets Historie.

Fattig- og Forsørgelsesvæsenets Fortid hører naturligt

til de Sider af Historien, der ikke har fundet) mange Dyr­

kere.3) Kilderne dertil er gennemgaaende ikke af den

Slags, at de virker oplivende paa Forskere. Nød, Sorg og

Elendighed har som Studieobjekt ikke den Tiltrækning

3)

For Københavns Vedkommende er rigtignok nogle af Fattig­

væsenets Institutioner enkeltvis gjort til Genstand for mere ind-

gaaende Behandling; men af Forsøg paa at tilvejebringe en om­

fattende alm indelig Oversigt over hele det københavnske Fattig­

væsens H istorie findes kun Marcus Rubins Indledning til Tabel­

værk til Københavns Statistik Nr. 4, 1879. — Harald Jørgensens

Værk om Fattigvæsenet i 19. Aarh. (1940) behandler især Provin­

sen.