554 / 707
5 3 8
Jean Anker
kiendt den store Forliis, jeg aarlig har haft ved denne
Forpagtning“.15) Ved Auktionen over Forpagtningen 22.
November 1738 blev det højeste Bud kun 455 Rdl., og da
den Kaution, som skulde stilles derfor, ikke kunde an
tages, foreslog Forvalteren, at Bønderne skulde kunne
beholde deres Tiender for samme A fgift, ca. 343 Rdl.,
som de havde svaret P iessen , samt at Virum Bymænd,
mod som før at svare en aarlig Afgift paa 20 Rdl., frem
deles skulde beholde Brugsretten af den Del af Frede-
riksdals Jord, de hidtil havde haft i Leje, nem lig Gaar-
dens Virum Vang og en Del Agre, som laa i Virum Bys
Marker. Endelig tilbød han selv at overtage Resten af
Jorden i Forpagtning for en A fgift af 40 Rdl. om Aaret.
Denne Indstilling tiltraadtes med Undtagelse af det
Punkt, som angik Forvalteren selv, eftersom „Vi finde
betænkeligt, at Vores Forvaltere tillige ere Forpagtere,
saasom Vores Bønder lettelig derunder kunde liide“.16)
Denne Ordning var vel i økonom isk Henseende langtfra
saa fordelagtig som den tidligere; men til Gengæld vilde
for Fremtiden, som det fremhævedes i Kammerets Ind
stilling, Frederiksdals Hovedbygning og Haver kunne
staa til fri Raadighed for Kongen, netop den Omstæn
dighed, som kom til at betinge Schulins T ilknytn ing til
Stedet. Tilbage stod nu at faa bortforpagtet Resten af
Frederiksdals Jorder, nem lig de Marker, som dengang
kaldtes Ladegaardsvangen og Indelukket (se S. 560). Det
skete ved Auktion 22. Januar 1739 (Auktionerne afhold
tes i Frederiksdals Væ rtshus), paa hvilken en Mand fra
København ved Navn Diderich Munch blev højstbydende
med 30 Rdl. Mod denne aarlige Afgift fik han derfor
overdraget Forpagtningen fra 1. Maj 1739 for et Tids
15) Piessens Brev til Laurs N ielsen af 28. Okt. 1738 (Rentek.
Sjæll. Stifts Kontors kgl. Resol. 1738. Nr. 47 (RA )).
16) Rentek. Kgl. Resol. 1738. Nr. 177 (27. Nov.) samt Sjæll. Stifts
Kontors kgl. Resol. 1738. Nr. 47 (RA ).