549 / 707
Det ældre Frederiksdal
5 3 3
ste, at den lærde Professor indfletter en Bemærkning om
det i en af sine Komedier.3)
Men Frederiksdals Stemning af landlig Ynde og Idyl
vilde dog for Nutidens besøgende ikke være fuldkommen,
om ikke det smukke Frederiksdal Slot indgik som en
integrerende Del af Billedet og bidrog til at understrege
og uddybe dette. I sin fjerne Fornemhed hæver den sim-
peltrene Rokokobygning sig for den forbipasserende ved
Mølleaaen over Skraaningen mod denne, lunt gemt bag
Have, Park og Skov.
Ogsaa i denne Forbindelse bidrager det historiske Per
spektiv til at øge Indtrykket ved Forestillingen om de
Skikkelser, der har levet og virket her, som den intelli
gente og aandfulde Grevinde Sophie Hedevig Schulin, f.
Warnstedt (1753— 1807),4) der elskede Stedet saa højt,
at hun blev begravet i .den smukke Skov Spurveskjul,
som grænser lige op til Slotshaven, efter sit eget derom
fremsatte Ønske: „O! Gid man vilde unde mig et lidet
Stæd under aaben Himmel, enten i en liden Bakke i
Spurreskiul, ifald den endnu tilhører min Sigismund ved
min Død, eller paa Lyngbye Kirkegaard“, og senere hed
der det, at hun ønsker at blive „nedsadt i et simpelt af
huggene Kampe Steen sammenføyet Rum med Stene over
med Cement fast sammenføyet, og lukket; og begraves
paa F [rederiks]dal paa den bevidste Høy; dog saaledes at
3) Mascarade, 2. Akt, 3. Scene, Henrich: „At reise til Gylden
lund eller Friderichsdal om Sommeren holdes for en meget noble
Tidsfordriv; men hvad der bestilles iblandt, veed min Broer per-
fect, som er Leiekudsk“.
4) Louis Bobé: Kong Gustaf III’s Banemænd i Danmark. I (Vor
Fortid I (1916— 17) 1 f.).
Louis Bobé: Af Breve fra Theaterchefen H. W. v. Warnstedt
(Personalhist. Tidsskr. 7 VI (1921) 27 f.).
Greve S. L. Schulins autobiogr. Medd. til Ordenskapitlet (Per
sonalhist. Tidsskr. 4 III (1900) 21 f.).