552 / 707
5 3 6
Jean Anker
giort, at dette Sted kiendes meere blandt fremmede end
noget andet Sted i Danmark“.8)
I Frederiksdals Udvikling har dog Faderen til Müllers
Elev, Stats- og Udenrigsm inister Johan Sigismund Schu-
lin (1694— 1750) særlig Betydning, idet han som det nu
værende Slots Bygherrq bidrog til at omforme Stedet saa
stærkt, at han derved satte Skel mellem to A fsn it i dets
Historie, af hvilke det første her skal belyses gennem
nogle Træk af Forholdene ved Overdragelsen til Schu-
lin.9)
Denne Overdragelse er et af de Beviser paa kongelig
Naade, som Christian VI ydede Schulin, idet han, da
denne i Slutningen af 1730’erne følte Trang til at faa et
Lyststed til Landophold om Sommeren, overlod ham
„uden at betale nogen A fgift, Friderichsdahls Gaard og
Hauge, paa samme Maade, som Hans Excellence Herr
Ober Kammerherre von P iessen, det haft haver, und
tagen Ager Dôrkningen, som bliver under Forpagtning“.
Dette meddeltes samtidig Stedets Forvalter, Laurs Niel
sen, der fik Ordre til at give Gartneren Johann Henrich
Rüdiger behørig Besked samt til 1. Maj 1739, da Piessens
8) Af Brev til Grevinde C. M. Schulin i Anledning af Færdig
trykningen af den første Udgave af Mullers „Flora Fridrichsdali-
na“, dat. V eletri m ellem Rom og Neapel 8. Nov. 1766.
9) Nogle ikke nærmere dokumenterede Bidrag til det ældre Fre
deriksdals H istorie er givet af J. Rambøll i Lyngby-Bogen (1933)
20—39, ligesom Grundtræk deraf findes i E. Nystrøm : Lyngby
Sogn (1934) 162 f.
Frederiksdal under Frederik III om tales i E. Thaulow : Hof og
Hofliv under Kong Frederik III (H ist. Medd. om Kbh. 2 IV (1929—
30) 1 f.).
Om det endnu ældre H jortholm ved Furesøen, nær Mølleaaens
Udløb, se Nystrøm s lige nævnte Bog S. 143 f . ; nogle Resultater af
en ældre Undersøgelse paa Stedet er meddelt af Buurmann-Becker
(Orion II (1851) 117— 120).