Previous Page  561 / 707 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 561 / 707 Next Page
Page Background

Det ældre Frederiksdal

5 4 5

han havde faaet Raadighed over Ejendommen, hvilket

skete i December 1743, da han som Nytaarsgave fra Kon­

gen fra 1. Januar 1744 for sin og sin Hustrus Levetid

fik Koncession paa Frederiksdal Hovedgaard med tilhø­

rende Skove, Bygninger, Haver, Mølle og Værtshus og

med alle de Indtægter, Hans Majestæts Kasse hidtil

havde nydt deraf. Efter Koncessionen havde Schulin

lige saa fuld Raadighed over Ejendommen, som om den

havde tilhørt ham, men „dog ikun til Brugelighed“ efter

den Maade, god og fornuftig Økonomi kunde medføre.

Af Frederiksdals Huse vår Hovedbygningen, Forvalte­

rens Hus og Ladegaarden saa forfaldne, at de næppe lod

sig restaurere, hvorfor det overlodes til Schulins For­

godtbefindende, om han vilde lade dem nedbryde eller

vedligeholde længst muligt ved Reparation, ligesom det

blev ham tilladt at opføre en ny Bygning hvorsomhelst

paa Frederiksdals Grund, han maatte finde det ønske­

ligt. Ved Stedets Tilbagelevering efter Schulins og hans

Hustrus Død skulde Arvingerne have fuld Erstatning for

alle Udgifter, som maatte være afholdt til de gamle Byg­

ningers Reparation eller Nedbrydning, den nye Bygnings

Opførelse og Havernes Indretning og Vedligeholdelse.

Møllen, Kroen og den nyopførte Gartnerbolig skulde

Schulin derimod holde i forsvarlig Stand uden Godt­

gørelse. Haverne og alt, hvad dertil hørte af Planter

og Redskaber, fulgte ligeledes med ved Overdragelsen;

men Inventar og Udstyr skulde til sin Tid tilbage­

leveres med Undtagelse af Orangehuset, som med alt

sit Tilbehør blev „aldeeles skienket og bortgivet“ til

Schulin. Forpagterne af Møllen og Yærtshuset og andre

Forpagtere eller Fæstere paa Hovedgaarden skulde for­

blive i deres Rettigheder, til deres Kontrakter udløb,

medmindre Schulin ved mindelig Overenskomst fik dem

til at fratræde tidligere.37)

37)

Rentek. Kgl. Resol. 1743. Nr. 321 (30. Dec.) samt Sjæll. Stifts

Kontors kgl. Resol. 1743. Nr. 58 (RA).