566 / 707
5 5 0
Jean Anker
Det egentlige Haveanlæg paa Frederiksdal var dog
„den store Have“, som laa paa den anden Side af Dalen
noget neden for det nuværende Slot og fra Mølleaaen
strakte sig op ad den solrige, sydvendte Skraaning, saa
Regnvandet let kunde løbe af. Mod de for de sarte uden
landske Planter farlige Verdenshjørner Øst og Nord var
Haven skærmet af Skoven Spurveskjul.44) Langs Vand
løbet var den indhegnet af et Rækværk med smaa Ege
stolper og med en Laage til Aaen. Paa de øvrige Sider,
altsaa mod Vest, Nord og Øst, var den hegnet af P lan
keværk af Egetømmer med adskillige Laager, blandt an
det til Skoven, ligesom en Laage førte ud til en Slags
Drivhus, eller som det oftest dengang kaldtes, „Glas
hu set“, der laa ved Vestsiden af Haven ligesom Gartne
rens Hus og — nærmere Aaen — Møllegaarden, hvortil
der ogsaa var Udgang fra Haven. Mod Vest var der 44
Fag Plankeværk fra Aaen til Gartnerens Hus, hvorpaa
dette afgrænsede Resten af denne Side af Haven. Langs
Nordsiden, fra Gartnerens Hus til Østsiden, var der 50
Fag. Plankeværket paa de 3 Sider af Haven var, ligesom
Gartnerboligen, besat med Frugttræer, mod Vest ikke
blot Æble-, Pære-, Kirsebær- og Kvæde-, men ogsaa Fer
sken- og Abrikostræer, mod Nord nogle Æble-, Pære- og
Nøddetræer, men dog overvejende Vinranker, mod Øst
nogle udgaaede Blommetræer og nogle „gamle forfros-
sene Walnøddestumper, hvoraf nogle har giort lidet ungt
Skud“. Selve Haven var paa det skraanende Terræn delt
44)
„Und da muss ein verständiger Gärtner vor allen Dingen
hinsehen, dass er den Lust-Garten an einem solchen Ort anlege,
wo er von denen schädlichen Nord- und Ost-Winden befreyet seyn
möge. Denn wenn ein Garten solte den Nord- und Ost-Winden un-
lerworffen seyn, würde ein Gärtner von seinen Gewächsen und
Pflantzung derselben wenig Nutzen erlangen“. (Heinrich Hesse:
Neue Garten-Lust I (1714) 4). — Den store Have svarer til den
nuværende Frugt- og Urtehave paa Frederiksdal, der netop stræk
ker sig fra Gartnerhuset til Mølleaaen.