Previous Page  565 / 707 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 565 / 707 Next Page
Page Background

Det ældre Frederiksdal

5 4 9

kitværk paa 62 Fag, heri indbefattet

8

Stakithalvlaager.43)

Syd for Huset laa den saakaldte „lille Have“, fra hvilken

Bygningen var sk ilt ved en Gang eller Vej, der for hver

Ende var lukket med 2 meget gam le Halvporte. Gangen

var langs Huset hegnet af et Stakit paa 20 Fag med 2

Laager, medens den mod Haven var afgrænset af 18 Fag

Plankeværk af Egetøinmer. Et Plankeværk af samme

Art paa i alt 69 Fag omgav den østlige, sydlige og vest­

lige Side af Haven. Tre Laager førte gennem det hegnede

Plankeværk, langs hvilket der var plantet Træer: mod

Øst Lindetræer og vilde Kastanier, mod Syd Nøddetræer

og i hvert Fag et nyt Lindetræ, mod Vest og Nord nogle

Æble-, Pære- og Nøddetræer. Selve Haven, der var an­

lagt i den franske Havekunsts stive Manér, var delt i 3

Dele eller Afsatser. Den i de franske Haveanlæg stærkt

yndede Buksbom indtog den første nærmest Huset lig­

gende Afsats, hvis Rabatter var besat med Kirsebær­

træer, hvoraf dog nogle var gaaet ud. Andet A fsn it be­

stod af 4 Partier med Ribs og smaa Buksbomhække, me­

dens Rabatterne bar til Dels udgaaede Frugttræer (Æble,

Pære, Kirsebær og B lomm e). Dernæst fulgte en stor

gammel Lind med et Lysthus under, og i dette fandtes

om Linden et rundt Bord med Fod. Her i Havens Midte

var ogsaa en lille P lanteskole med nogle podede Frugt­

træer og vilde Stammer. Tredie Afsats var Køkken- eller

Urtehave, hvis

6

A fsn it eller Kvarterer var indrammet

af Hække af Ribs, Stikkelsbær, Rose og Ælm. Paa Ra­

batterne stod Frugttræer af samme Slags som i anden

Afsats; men en Del af dem var, ligesom i andre Dele af

Haven, „udgangne eller forfrosne“.

43)

I 1742 var dette Stakit saa gammelt og brøstfæ ldigt, at det

til Dels var faldet ned, hvorefter det efter Laurids Thurahs Over­

slag maatte underkastes en gennemgribende Reparation. (Rentek.

Kgl. Resol. 1742. Nr. 126 (10. Juli) samt Sjæll. S tifts Kontors kgl.

Resol. 1742. Nr. 34 (RA )).