663 / 707
Smaastykker
6 4 7
nærmelse. — Jeg forestillede dem hvor uanstændig og
strafværdig en slig Sammenrottelse var, og hvor farlige
Følgerne deraf kunde være, og at de havde gjort bedre
at henvende sig til mig paa en sømmelig Maade, da ieg
vilde have forskaffet dem Fyldestgørelse i Fald de vare
fornærmede af nogen Militair; ligesom ieg og formanede
dem til Roelighed, og at begive sig hver til sit, som og-
saa skeete. —
I Mandags Aften opholdt ieg mig af og til igien i den
ph ilosoph iske Gang, forefandt der vel mange Mennisker;
men paa m in Formaning gik de efter nogen Hujen og
Fløyten ud af hinanden.
I Tirsdags Aften havde ligeledes Studentere og endeel
Pøbel, af hvilke nogle skal have spurgt hvor Allarmen
og Spectaclet skulle være, da de ville staae Studenterne
hi som ærlige Karle, forsam let sig sammesteds og be
gyndt paa nogen Støyen; men Kl. 11 samme Aften, da
ieg indfandt mig i bemeldte Gang var alting igien roelig.
Ieg har ined Fliid ikke villet bruge de M ilitairiske al
vorlige Midler, da ieg saae, at Harmen gik alleene imod
det Militaire, men dog for at forekomme denne Uorden,
som ieg frygtede ville blive større, tog ieg i Gaar fuld
kommen Aftale med Ober Præsidenten tilligemed Poli-
tie-Mesteren at møde sam let i den ph ilosophiske Gang
om Aftenen, hvortil Politie-Mesteren ville have alle sine
Betiente hertil deromkring i Nærværelse.
Ieg havde Leylighed om Middagen at møde nogle af
de i Sagen deeltagende Studentere, som tog Leylighed at
forsikkre mig, at de ønskede at bidrage og paatage sig
paa Studenternes Vegne at bringe dem til Roelighed og
Stilhed, og at ieg derpaa paa min Side ey ville bruge
de
alvorlige Midler, lod ogsaa Politimesteren viide, blot al-
lene at besørge ved sine Betientere Ordre iblandt Pøbe
len, da vi ey, for ei at giøre for megen Opsyen, ville føl
ges ad.
Ieg indfandt mig der igien Kl. 8, fandt en stor Mængde
Pøbel sam let, og Politiet, som endnu ey var ankommen,
tilkom nogen Tiid derefter, søgte at adsprede Pøbelen,
og lod alting til, at det ville blive roelig. Men efter Kl.
10, da ieg atter kom derned, havde Pøbelen paa nye for
sam let sig. Politiet borte, Vægterne torde ey imodsætte
sig, og isteden for at ieg tilforn kunde tale mig til Rette