HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

650

Smaastykker

Bygningen er opført i Tiden

0111

1720 som Accisebod,

det vil sige et Sted, hvor Konsum tionsskriverne ved

Amagerport indtil 1. April 1852 havde deres Kontor, og

hvor de førte Regnskab over den Afgift (A ccise), der

skulde erlægges for de Forbrugsartikler, der under Form

af Landbrugsprodukter blev indført gennem Porten til

Salg i Byen. En lille trist Menneskeskæbne knytter sig

til det lille Hus; ganske vist boede den paagældende paa

Amagerbro Nr. 2; men her i Acciseboden havde han sit

Kontor.

Slaar man op i biografisk Leksikon paa Christian Carl

Herman Frederik Giintelberg, finder man kun Aversen

af hans Livsskæbnes Medaille, medens man skal søge

andetsteds hen for at høre

0111

den triste Revers.

Giintelberg, der betegnes som Forfatter, var født den

27. April 1791 i Korsør, hvor hans Fader, der afgik ved

Døden i 1817, var Indrulleringschef og Overlods. Søn

nen blev i 1821 jurid isk Kandidat og fik i 1835 Titel som

Kammerassessor. Allerede som Student havde han i 1818

indgaaet Ægteskab med den 18-aarige Louise Kirstine

Kretschmer, Datter af den i 1776 fødte Frederik

Kretschmer, der var ansat som Organist ved Kastelsk ir

ken fra 14. December 1818 til sin Død den 14. Februar

1845. Med sin unge Hustru fik Giintelberg efterhaanden

tre Børn.

Samtidig med sin Udnævnelse til Kammerassessor fik

Giintelberg Ansættelse som Komsum tionsskriver ved

Amagerport; men ved Siden af denne ret prosaiske T je

neste var han ikke saa lidt af en Digter, og foruden flere

smukke Digte har han bl. a. skrevet Teksten til Kuhlau’s

Opera „Lulu“, ligesom han har oversat ikke saa faa

franske og engelske Romaner samt forskellige Opera

tekster, som f. Eks. til „Hans H eiling“ og „Prinsen af

Kina“.

Søger man derimod i Kastellets Fængselshistorie, faar

man at vide, at hans Indtægter var saa fortvivlede smaa,

at, som han selv erklærer, hans Gage var alt for lille

til, at han ved Hjælp af denne kunde ernære sig og sin

Familie, hvortil yderligere kom, at han var vanfør paa

det venstre Ben.

Og saa gik det desværre ham, som det gik saa mange

andre i denne u lykkelige Periode, at han, for at kunne