136 / 194
THIELE, CLAUSEN OG SCHOUW IMØDEGAAE COLLIN.
127
nøiere havde været forenede, indrømme vi gjerne; men vi skjønne ikke rettere, end at Hovedaarsagen
til, at dette ikke er skeet, ligger deri, at Musæets indre Forskjønnelse, der saavel hvad Farverne
angaaer som i mange andre Henseender staaer i den nøieste Forbindelse med Opstillingen, er
foretaget inden der var ndarbeidet nogen Plan for Opstillingen, saa at f. Ex. Væggene vare
fuldstændigen afpudsede og Pladserne til Basreliefferne indhugne, inden man vidste, hvor og hvor
ledes Billedhuggerarbeiderne skulde opstilles i alt Fald med Undtagelse af, hvad der hører til
Christussalen og Forhallen.
Vi skjønne dernæst ikke rettere end at Professor Bissen, ved efter Inspekteur Bindesbølls
Afreise at blive ene om at besørge Opstillingen, maatte antage sig fuldkommen berettiget til at
foretage de Forandringer i den uden hans Medvirkning af Bindesbøll udkastede Plan, som lian
ansaae nødvendige eller hensigtssvarende, da han som den, der besørgede Opstillingen, ogsaa vilde
faae det kunstneriske Ansvar derfor, og det saameget mere som han jo ingen Dølgsmaal lagde paa,
at han i mange og tildels væsentlige Punkter ikke var tilfreds med den lagte Plan.
Havde man i denne Henseende ikke havt fuldstændig Tillid til ham, maatte man have
forlangt en ny Plan ledsaget med nye Overslag. Men nu, efter at Arbeidet er sin Fuldendelse nær,
at lade undersøge, om de af ham gjorte Forandringer vare nødvendige, hensigtssvarende og udførte
med tilstrækkelig Økonomi, og at lade denne Undersøgelse, til hvis Udførelse udkræves dyb Indsigt
i Billedhuggerkunsten, udføre af Mænd, der nødvendigvis i Sagkyndighed maatte staae under Bissen,
forekommer os ikke allene at være en Fremgangsmaade mod vor Gollega, der vilde være ligesaa
upassende som uskjønsom, efter at han med stor Opoffrelse har besørget dette Arbeide, men det
synes os endog, at han med fuld Føie maatte kunne protestere mod samme, saa meget mere som
det vel tør ansees for afgjort, at han, om man forud havde gjort det til Betingelse, ikke vilde have
overtaget Opstillingen, lige saa lidt som vel nogen anden sand Kunstner under dette Vilkaar havde
gjort det.
Hvad endelig angaaer Forslaget om at standse Opstillingsarbeidet, indtil en saadan Under
søgelse er foretaget, da kunne vi, selv om de gjorte Anker maatte ved en saadan Undersøgelse
befmdes grundede, ikke skjønne, at de kunne berettige til en saadan Standsning, thi Arbeidet
maatte jo dog i ethvert Tilfælde fuldføres. Vi kunne derhos ikke andet end ansee det uforsvarligt
saavel mod Kommunalbestyrelsen som Publikum, nu, da Opstillingen er saa nær, længere at udsætte
Musæets Aabning.
For at erholde de fornødne Midler til at fuldføre Arbeidet uden at bebyrde Opstillingsfondet
i den Grad, at der vilde kræves en urimelig lang Tid, inden Renten kunde blive disponibel,
formeene vi, at de Renter, som dette Fond har afgivet siden Thorvaldsens Død og som ville
udgjøre henved 4000 Rdh, bør af Boets Midler restitueres eller, hvad der er det samme, afdrages i
Opstillingsfondets Gjæld til det almindelige Musæumsfond. Hvad der endvidere maatte behøves til
Opstillingen formeenes at maatte tilveiebringes paa samme Maade som de 13,000 Rdh, og antage
vi, at derpaa bør indhentes Cancelliets Approbation.
Den 28de November 1847.
T
hiele
.
C
lausen
.
S
chouw
.