28 / 194
STADSBYGMESTER MALLING TALER IMOD MARMORKIRKENS ANVENDELSE TIL MUSÆUM.
19
hvorledes Figurerne kunde heldigst opstilles og fremhæves ved en farvet Baggrund (Mønnie, Zinober).
Denne Brug af Farver ansaaes af Mange som et grovt kunstnerisk Kjætteri.
Gollin tænkte virkelig p a a , gjennem Prinds Christian at ansøge Kongen om Marmorkirkens
Rudera og Grund til Musæet; og havde herom skrevet en Concept til et Brev, som han fremlagde
i et Møde den 31te October i Committeen, hvilken imidlertid helst vilde, at Musæet skulde ligge i
Rosenborg Frugthave, ligefor Damegangen. Da der var saa lidt Stemning i Committeen for Anven
delsen af Marmorkirken til Musæet, opgav Gollin atter denne Tanke. Derimod blev Betænkninger
over Ruinens Benyttelse afgivne dels af Tømmermester H. Iverrn og Murmester G. S chaper1, som
skattede den økonomiske Fordeel ringe og udtalte sig nedsættende om Materialet, dels af Stenhuggerne
Scheller og B ecker2, som mente, at Materialet til Brug for Musæet kunde være c. 132,000 Rdl. værd,
og roste det norske Marmor paa den bornholmske Sandstens Bekostning. I Anledning af en
Artikel i „Dagen“ Nr. 293, som anbefalede Marmorkirkens Benyttelse, skrev Stadsbygmester Malling
en Modartikel i „Gommissionstidenden“ Nr. 291, betitlet „Fred over Frederik d. V’s P rag tvæ rk“ 3:
„Dette bør ikke nedbrydes, men fortsæ ttes, n a a r Staten seer Udvei til Midlerne; Bekost
ningen forbunden med Fuldførelsen er bedre anvendt, end den, der fordres til Nedbrydelsen, — saa
tænkte vore Fæ dre, og Harsdorff gav Model og Forslag til et Pantheon med stadigt Hensyn til
det nfuldendte P rag tvæ rk , uden at tabe af Sigte en hensigtsmæssig Indskrænkning for at lette
Udførelsen.
Forslaget var den store Kunstner værdigt. Bygningen kunde forene den offentlige Guds
dyrkelse med Anbringelsen af Hædersm inder for Statens høistfortjente Mænd.
Thorvaldsens
Musæum finder en herlig Plads i Amaliegaden p aa 12,000 □ Alen ved Siden af Toldboden. Her
behøver ikke Pantheon at udgjøre en Del af Musæet, hvorved Bekostningen vilde forøges, men den
oprindelige Bestemmelse for Musæets Anlæg kan vedligeholdes. Fattigvæsenet, som nu benytter
Pladsen, vil ventelig til E rstatning finde lignende Boliger i en Afdeling af Nyboder efter Overenskomst
med Admiralitetet.
Thorvaldsen frede hvad Kunsten her i Fortiden h ar virket stort og høit aand ig t!“
Malling sendte en Afskrift af denne Artikel til Collin og i en Efterskrift tilføiede han :
Dersom Hr. Conferentsraaden vilde gjøre Thorvaldsen hermed bekjendt, skal det være
mig kjæ rt, forsaavidt en anden god Beliggenhed frembyder sig, der kunde give ham Anledning til
at frafalde Marmorpladsen, som fordrer overdrevne Bekostninger, hvilket hans fanatiske Omgivelser
ikke ændse og forblinde ham, saa a t han ikke seer, at Musæet der bliver et Phantom .
K jø b e n ham den 13de December 1838.
Ærbødigst
M
alling
.
Stadsbygmesteren havde uden Tvivl R et i Hovedsagen. Maaskee vilde han samtidig „bringe
sig i E rindring“ ; det var jo Kjøbenhavns Commune, der skulde bygge Musæet.
1
Mus. A. 91.
2
Mus. A. 91 a.
3
Mus. A. 89.
3*