Previous Page  34 / 194 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 34 / 194 Next Page
Page Background

UDVALGSBETÆNKNING OM VOGNSKURSBYGNINGENS ANVENDELIGHED TIL MUSÆUM.

25

heldige Betingelser, som man under heldigere Forhold kunde have en langt hensigtsmæssigere og

smukkere Bygning for, og som var af een Støbning.

E t ganske andet Spørgsmaal er det: hvad lader der sig bringe ud af denne Bygning, n aar

man vil anvende A lt, for at gjøre den saa bekvem som muligt? Men dette Spørgsmaal kan først

da komme til Undersøgelse, naar det er afgjørende bestem t, at Musæet ei kan faae nogen anden

Byggeplads.

For Øieblikket skulle vi blot overveie Manglerne og Fordelene ved den angivne

Bygning, og vi kunne derfor ikke raade til at anvende Tid og Kræfter paa at gjøre Hindringer, der

aldrig fuldkomment kunne hæves, saa lidet skadelige som muligt; H indringer, vel at mæ rke, som

betinge hele Bygningens indre Organisme, hele dens ydre Charakter, hele den Indflydelse, som man

er berettiget at vente af Thorvaldsens Musæum, paa vore Landsmænd og nærmest paa Hoved­

stadens Indvaanere.

Da det tillige er aab enb a rt, at Hans Majestæt har villet skjænke denne Bygning for at

lette Foretagendet, ei for at gjøre det besværligere end det ifølge hele dets complicerte Natur

allerede er; thi selv paa den bedste Byggeplads, som vi kunne vælge, vil der findes Vanskeligheder

nok at overvinde, saa a t vi ei uden absolut Nødvendighed skulle indlade os paa dem, der her

træde os imøde: er det da ikke ligefrem vor Pligt, idet vi frembære vor T ak , tillige at forelægge

Alt, hvad der svækker de Fordele, som Gaven tilsigter, sam t henlede Opmærksomheden paa

saadanne Byggepladse, der bedre vilde passe for et Musæum, som det Thorvaldsenske? Hviler der

ikke et betydeligt Ansvar paa os, dersom vi fordølge Sagens rette Sammenhæng?

Og n aa r denne engang med Musæumsbygningen kommer frem for Dagen, uden at vi i Tide

have oplyst den, vil man da ikke med Grund kunne bebreide os, at vi selv have bidraget til at

reise den allerstørste Hindring for a t Feilgrebet kan blive rettet?

Kjøbenhavn den 8de Januar 1839.

H. Freund.

A. AV. Bissen.

Hetsch.

G. Schaper.

H. Kerrn.

Efter Modtagelsen af Betænkningen skrev Gollin følgende Brev til sine Med-Formænd1:

Det af Professor Høyen forfattede, af Freund, Bissen, Hetsch, Schaper og Kerrn underskrevne

Indlæg angaaende den af Hans Majestæt til Musæum skjænkede Bygning modtog jeg iaftes med en

Skrivelse fra bemeldte Herrer, hvori foreslaaes næstkommende Torsdag Aften til et Committeemøde.

Men dette kan af adskillige Grunde ikke finde Sted:

1. det kongelige Reskripts Meddelelse til Magistraten — hvilken Meddelelse jeg — da det n a tu r­

ligvis henhørte til en ordentlig Forretningsgang — , men forgjæves, bragte i Forslag, er nu

skeet ved um iddelbar Befaling fra Kongen. Forinden Magistraten og de 32 Mænd in pleno

have overveiet Sagen og instrueret dem , som møde paa deres Vegne, hvilket hidtil ikke var

og ikke kunde være Tilfældet, kan der intet Møde holdes med disse Delegerede, da de ingen

Fuldmagt have til at beslutte i deres Committenters Navn.

2. Det næ ste Møde, der skal holdes, bør være af den oprindelige Committee alene. Den kan

have Spørgsmaal at afgjøre, som ere Communens Bestyrelse uvedkommende.

1

Mus. A. 100 e.

Thorvaldsens Musæums Historie.

4