37 / 194
28
OBERST PRAMGENS SEPARATVOTUM OM VOGNSKURSBYGNINGEN.
3. I Henseende til Gomraitteemødet. Etatsraad Kochs og Oberst Prangens Erklæringer ere til
dette Øieblik (Onsdag Eftermiddag Kl. 4) ikke indkomne til mig, og disse Aktstykker ere dog
ligesaa vigtige som det allerede indkomne. Om Professor Clausen vil sammenkalde et Møde,
og overhovedet, hvilke Møder eller Sammenkomster man agter at holde, kan jeg naturligvis
ikke forebygge.
A t hindre enten denne Opposition eller overhovedet noget Menneske i
Verden fra at komme til Orde, naar han ønsker det, det ligger vist langt udenfor min
Gharakter; ligesaa vist som det er, at jeg ikke er forlegen for at bringe mine Meninger til
Torvs. Men i denne Sag troede jeg, at dog ogsaa jeg maatte have Tilladelse til at yttre en
Mening og tilstedes Tid til at tænke paa, om Noget kunde gjøres tor at hæve, ikke torøge
den Spænding, som desværre er indtraadt, og hvortil, som Hr. Professor Clausen anmærker,
maaskee mindre Meningsforskjellighed om den skjænkede Bygning end personlige Interesser og
Misforstaaelser er Anledning.
Dersom Hr. Professor Clausen skulde være enig med mig i at bestemme et Møde for den
oprindelige Committee til næste Mandag Aften, saa skal jeg, om Gud vil, have den Ære at
deltage deri.
Den 9de Januar 1839.
Gollin.
Imidlertid indkom Oberst Prangens Separatvotum, saalydende1 :
Hovedmomenterne til en Bestemmelse af, hvad Gonmiitteen kan foreslaa til Opnaaelse a f
sit Hverv, turde efter min Mening søges i:
hvilke Gjenstande der skulle opbevares, og hvilke Midler og Kræfter der kan disponeres
over til Musæets Bygning.
Ved det første Moment bestemmes de forskjellige Lokalers Kvalitet og Musæets Størrelse;
det sidste Moment bør formentligen bestemme de Grændser, som Gommitteen fornuftigvis bør sætte
for sine Ønsker.
Saalænge begge disse Hovedmomenter ikke ligge klart for Dagen, kunne alle Planer og
Anskuelser ikkun være generelle, uden at der kan gaaes ind i Detaillerne, altsaa uden at der kan
erholdes et aldeles bestemt Resultat.
Saaledes kan man endnu aldeles ikke have en bestemt Mening om den fornødne Størrelse
af Bygningen, iørend man har en Fortegnelse over Kunstgjenstandene og førend Principperne for
sammes Opstilling ere fastsatte. De af Hans Majestæt Kongen skjænkede Bygninger, inclusive den
mellemliggende Gaard, der vil kunne indlemmes i Bygningen, indbefatter et Areal af 5075 □ Alen.
Om end herfra diages en Fjerdedel for de betydelige Mure og for de uskikkede Lokaler, bliver dog
omtrent 3700 □ Alen nyttigt Rum i to Etager, altsaa 7400 □ A len, hvilket synes at være ikke
lidet, oc i alt Fald turde det neppe medføre Vanskelighed, at Bygningen forlænges vestefter,
om behøves.
Man finder, at den mod Slottet vendende Side af Bygningen er mindre godt belyst, og
derfor mindre skikket til Opstilling og Beskuelse af Statuer.
Uden at miskjende denne mindre
fuldkommenhed, kan jeg dog endnu ikke antage det som aldeles afgjort, at denne Fløi eller dog
1 Mus. A. 102 a.