41 / 194
Paa Mødet, Løverdag den 12te, gav Committeen Clausen Medhold, og Collin indbød efter
Thorvaldsens Ønske den hele Committee, altsaa ogsaa Kommunalbestyrelsens Delegerede, til et
Møde Mandag den 14de KL 1. Samtlige Medlemmer mødte undtagen Scavenius, som havde sendt
Committeen følgende B rev1:
Da jeg formedelst Forretninger paa Landet ikke seer mig i Stand til at møde i den til
imorgen berammede Forsamling, tillader jeg mig herved, — for det Tilfælde, at det Hovedspørgsmaal,
der for Tiden beskjæftiger Committeen, skulde komme under Diskussion, at afgive mit Votum
skriftligt.
Den meget korte Tid, der er mig levnet til dettes Affattelse, maa tjene til nogen
Undskyldning for dets indre og ydre Ufuldkommenheder.
Det er altid forekommet mig, som om de ærede Herrer, der opponere mod den at Hans
Majestæt til Musæet skjænkede Bygning, nære noget vel sangvinske Forhaabninger om at see deres
vistnok meget naturlige Ønske om en i alle Maader smuk og hensigtsmæssig Musæumsbygning
realiseret. Efter to Åars Subskription og Opmuntringer dertil ad alle Veie, ere vi endnu ei videre
end mellem 60 og 70,000 Rdl., — hvad mere haves, er det, Thorvaldsen selv har skjænket og nu
den sidste Gave af Kongen.
Det, der fremdeles behøves, maa tilskydes af Staden Kjøbenhavn;
men hvormeget Staden kan, — hvormeget den vil anvende paa denne Gjenstand, derom ere vi til
Dato aldeles uvidende. Saa meget troer jeg imidlertid at kunne antage som afgjort, at Stadens
Bestyrelse baade af Pligt og Tilbøielighed vil bestræbe sig for den yderste Økonomi, hvilket vel og
Stadens fortrykte Stilling gjør nødvendig.
Under disse Omstændigheder maa jeg ansee alle de
Planer, der gaa ud paa kostbare nye Bygningers Opførelse som for Tiden unyttige og urealisable, —
og jeg maa meene, at Committeen ikke opfylder sit Hverv, naar den ikke stræber at gjøre sig selv
Sagens sande Stilling klar. Vel har jeg hørt anføre, at Sagen endnu er en res integra, saa at man
endnu kan diskutere pro et contra om den bevidste Bygnings Bekvemmelighed 'ligesaa fuldt som
om Talen endnu kun var om at vælge denne, eller følge en anden Plan.
Men det er mig aldeles
uforklarligt, hvorledes man for Alvor kan nære denne Anskuelse. Den omtalte Bygning er jo ikke
blot tilbuden, men den er paa aldeles officiel Maade skjænket til Musæet, — og Ordre givet til at
skaffe andre Lokaler for de Indretninger, som der hidtil have havt Plads. Fremdeles har Thorvaldsen
erklæret sig fuldkommen tilfreds med denne saalecles skjænkede Bygning. Dette er Facta, som ikke
kan modsiges, og de forbyde sikkert at behandle Sagen som om de ikke existerecle. Uden at see
hen til den formelle Side af Qvæstionen (at Committeen nemlig er aldeles uberettiget til at. fatte
nogen Beslutning om en Bygning, der ikke er stillet til dens Disposition, men direkte skjænket til
en Musæumsbygning), vil jeg kun tillade mig at henvende mine Herrer Medconnnitteredes Opmærk
somhed paa, hvad Følgerne nødvendig vil blive, naar man nægter at modtage hin Bygning, —
eller hvad der kommer ud paa det samme, — erklærer den uskikket til Øiemeclet. Jeg maa antage,
at de 5 Herrer, der udgjøre den engere Committees Majoritet, have udtalt A lt, hvad der kan
indvendes mod den skjænkede Bygning, — men jeg maa tillige formeene, at af alle disse Indvendinger,
^er ~Lllie U(^
'1
a Mangel paa architektonisk Skjønhed, af Plads, — og af tilstrækkelig Belysning, —
ei dei end ikke en eneste, der for den høie Giver kan synes gyldig, — allermindst cla andre, —
ocsaa k) ndige
Mænd have yttret en aldeles forskjellig Anskuelse. Da hin Betænkning hverken
er understøttet af Tegninger eller Beregninger, maa den — med hvor stor Omhu den end kan
g ø
KAMMERJUNKER P. B. SCAVENIUS’S SEPARAT VOTUM OM yOGNSKURSBVGNIAGEN.
1 Mus. A. 105.