KAMMERJUNKER P. B. SCAVENIUS’S SEPARATVOTUM OM VOGNSKURSBYGNINGEN.
33
være forfattet, — dog nødvendigvis ansees at bero paa et individuelt Skjøn, der ligesaavel kan
være feilende som rigtigt.
Men af slige paa blotte Formeninger støttede Grunde at forkaste en saa
betydelig fra Kongens
Side sikkert særdeles vel meent Gave, maa jeg ansee at være aldeles
upassende, og man behøver sandelig ikke at være Konge
for deri at see en Affront.Erindrer man
nu, at paa den ene Side Staden Kjøbenhavn ikke kan anvise en eneste Daler til Musæet uden
Hans Majestæts Tilladelse, og paa den anden Side, at denne Sag, saaledes afgjort, lettelig vil
frembringe en Adskillelse mellem de frivillig Bidragende, da sikkert ligesaa mange ville paastaa
deres Bidrag anvendte til Indretning af den skjænkede Bygning som til Opførelse af en ny, skulde
jeg tro, at vi, ved ikke at modtage den kongelige Gave, ere langt fjernere fra vort Maal end
nogensinde forhen. Modtages derimod Gaven med Tak og uden Bemærkninger, (hvilket er det eneste,
jeg kan stemme for), saa bliver vistnok det første, der bør foretages, at lade forfatte nøiagtige
Tegninger, Beregninger og Overslag over de skjænkede Bygningers bedste Indretning til det tilsigtede
Øiemed, og saaledes netop foretage hvad den engere Committees Majoritet har formeent, det ei var
værd at spilde Tid og
Kræfter paa. Bliver da Resultatet
af denne aldeles nødvendigeUndersøgelse,
at Bygningen afgiver
fornøden og bekvem Plads, at Belysningen for alle vigtige Sager bliver
tilstrækkelig, og at Bekostningen ikke gaaer over de disponible Kræfter, saa nærer jeg det Haab,
at selve de Herrer, der nu ere mod Anvendelsen af denne Bygning til Musæum, ville finde sig tilfreds
med at den er skjænket, saa meget mere som jo ellers Grundlægningen af Musæums-Bygningen
endnu i lang Tid maatte regnes blandt pia desideria. Giver derimod en saadan grundig Under
søgelse det modsatte Resultat, og især dersom det befmdes, at Bekostningen vil blive aldeles
uforholdsmæssig, da er det Tid at forelægge Hans Majestæt Resultatet og henstille til hans
Afgjørelse, om alligevel saadan Bekostning skal anvendes paa det gamle Hus, eller — som i saa
Fald mere ønskeligt, — til at bygge et nyt.
Under saadanne Omstændigheder faae og alle de
øvrige Grunde, som nu anføres mod dette gamle Hus, en Vægt, som de nu aldeles mangle, og det
er da og at formode, at Kongen vil imødekomme alle deres Ønske, som finde en fritstaaende isoleret
Bygning saa langt at foretrække, — medens han nødvendigvis nu fra sit Standpunkt maa ansee
alle slige Ønsker som tomme og utidige.
Jeg stemmer ifølge Foranstaaende: for uden nogen Bemærkning med Tak at modtage den
kongelige „Gave“ .
Kjøbenhavn den 13de Januar 1839.
P. B.
Scavenius.
Til
Committeen for Thorvaldsens Musæum.
Uagtet Collin havde forsynet sig med en skriftlig Udtalelse fra Etatsraad Clausewitz, som
paaviste, hvor mange betydelige Samlinger der i Udlandet vare anbragte i ældre Bygninger, kunde
Enighed ikke opnaaes i Mødet.
Professor Clausen foreslog, at takke Hans Majestæt for den til Musæum skjænkede Bygning
med Tilføiende, at Committeen og de Delegerede ansaae det for deres Pligt, at overdrage Archi-
tekterne at udarbeide Planer til sammes Indretning, men at man derhos skulde udbede sig Tilladelse
til at forelægge Hans Majestæt Projekter til en hel ny Bygning samtidig med hine. Collin og Flere
erklærede sig herimod. Thorvaldsen gjentog sin tidligere Erklæring om, at han var tilfreds med
Thorvaldsens Musæums Historie.