2 0
FREDERIK DEN SJETTE SKJÆNKER BYGNINGEN BAG SLOTSKIRKEN TIL MUSÆET.
Thorvaldsen havde imidlertid den 5te December 1838 udstedt et nyt Testamente og Gavebrev
til Kjøbenhavn1, hvilket den
8
de December fik kongelig Stadfæstelse, og den I lte December af
Thorvaldsen blev sendt Magistraten med Udtalelse af det Ønske og H aab , at Magistraten nu i
Forening med de 32 Mænd og Committeen for Musæets Oprettelse vilde velvillig og kraftig virke
til, at det tilsigtede Øiemed saa snart som muligt kunde opnaaes.
Magistraten svarede herpaa den 24de December ved at tilkjendegive Comm itteen, a t de
32 Mænd havde valgt Murmester Schaper, Vinhandler H. P. Hansen og Tømmermester K em i,
Magistraten Borgmester Mundt og Raadmand Munter til at sammentræde med Committeen paa
nærmere Opfordring, for at forhandle det videre Fornødne til Opnaaelse af T estators veldædige og
fædrelandskjærlige Hensigter2.
Communalbestyrelsen var med al skyldig Beundring for den hjemvendte store Kunstner
ikke meget tilbøielig til et dybt Greb i Kassen, og nogen passende Grund havde den neppe at
tilbyde.
Udsigterne til snart at komme til at begynde Musæets Bygning vare ju st ikke de
lyseste, — da kom med det nye Aar 1839 ikke et Tilbud om en Grund, men en kongelig Gave
af baade Grund og Bygning.
Collin var den 30te December bleven kaldet til Kongen. I Forgemakket tra f han Koch,
der sagde, at han vidste, hvad Kongen vilde tale med Collin om, nemlig om en Plads til Musæet, som
han (Koch) havde gjort Kongen opmærksom paa. Da Collin kom ind til Kongen, sagde denne, at
han vilde skjænke den Vest for Slotskirken liggende Bygning til Indretning af Musæet, og paalagde
Collin at tale med Thorvaldsen herom paa Stedet for at forebygge Misforstaaelser.
I Forening
med Collin og Koch besaae Thorvaldsen da Bygningen den følgende Dag, erklærede sig fuldstændig
tilfreds med den, og tilkjendegav, at han Nytaarsdag ved Couren vilde takke Kongen.
Den til Musæet skjænkede saakaldte Vognskursbygning var en Del af det Complex af
mindre Bygninger, som i „Danske Vitruvius“ sees mellem Christiansborg Slot og Gammelstrands
Kanal. En Arkaderække af samme Udstrækning som den, der i vore Dage forbinder Slottets
Hovedbygning med det store kongelige Bibliothek, strakte sig for Enden af Prinds Jørgens R idebane
mellem Slottet og den omtalte Bygning; derimod vare de Staldbygninger, som havde ligget
nærmere hen imod Stormbroen nedrevne og man havde ogsaa forkortet Vognskursbygningen.
Denne afsluttedes mod Vest af en i Krigsaarene af Kjøbenhavns Regiment under Overbygnings-
direkteur Hansens Ledelse opført M ur, der stod hvor nu Skillerummet staaer mellem Forhallen og
Corridoren i Musæet. Ogsaa nærmere Slotskirken var et Stykke af den oprindelige Bygning ned-
brudt, saa at der fremkom en aaben Passage fra Prinds Jørgens Ridebane ind til den 23 Alen
biede Gaaid, mellem de
86
Alen lange,
121/2
Alen brede Fløie, der tilsammen udgjorde Bygningen;
mellem denne og Slotskirken fandtes ud mod Gaden en lav Mur3.
Stueetagen optoges for største Delen af Remiser; 1ste Sal har formodentlig væ ret overladt
Theaterm alerne.
2den Nytaarsdag holdt Committeen et Møde, i hvilket Collin berettede, hvad der var skeet,
og han blev d a , som han selv siger4, taget i Forhør af Professor Sehouw om, n a a r og hvorledes
1
Thiele, „Thorvaldsen i Kjøbenhavn“, S. 49 ff.
2
Mus. A. 93
og
Thiele, „Thorvaldsen i Kjøbenhavn“, S. 4b ff.
See C. F. Hansens Tegninger i Kunstakademiets Bibliothek.
*
Collin, „H. G. Andersen og det Collinske Hus“, S. 585.