6 / 194
F O R O R D .
Thorvaldsens Musæums Bygning er baade da den fremstod og senere bleven høist forskjellig
bedømt. Herover kan Ingen undre sig, der kjender Noget til Datidens Brydninger saavel i kunst
nerisk som i politisk Henseende eller til de store Fødselsveer, navnlig af økonomisk N atu r, under
hvilke dette Foretagende kom til Verden. Eftervirkningerne m aatte ogsaa have deres Tid. Men
n a a r de sidste Dønninger have lagt sig, n a ar alle dengang handlende Personer ere døde og borte,
skulde m an jo kunne mødes i en mere alsidig, uhildet Bedømmelse. Vel gjælder det for Thorvaldsens
Musæum som for ethvert Kunstværk, at det m aa kunne tale for sig selv; men til at forstaae dette
Kunstens tause Sprog hører der unægtelig Forudsæ tninger af forskjellig A rt, og n a a r, som i dette
Tilfælde, en gammel Bygning h ar m aattet omdannes til en ganske ny Bestemmelse, vil man ikke
retfærdig kunne vurdere, hvad Kunstneren h a r ydet, uden Kjendskab til, under hvilke Betingelser
og med hvilke Midler han h a r virket.
Flere af de Mænd, som toge virksom Deel i Tilveiebringelsen af Thorvaldsens Musæum, have
i deres efterladte Livserindringer ganske kort berørt de derhen hørende Forhandlinger og Begivenheder,
saaledes Collin, H. N. Clausen og Thiele1; der er skrevet om Andres Deeltagelse i dette Foretagende,
saaledes om Freunds og Høyens2; men hidtil har man dog savnet en af skriftlige Bilag ledsaget
nogenlunde fuldstændig Fremstilling af Musæets Tilblivelse.
Ved de i den senere Tid stedfundne Overveielser
0111
, hvorledes Musæets Fagader kunde
restaureres, viste det sig nødvendigt, at søge Oplysning om Mangt og Meget Musæets Bygning ved
kommende. Disse Oplysninger kunde for en stor Deel hentes i Musæets Archiv. Ved Hjælp af de
der opbevarede Breve og andre Aktstykker lader Musæets Bygningshistorie sig nogenlunde fuldstændig
fortælle. Og Ønsket om, engang a t see disse for vor Kunsthistorie ikke m indre end for Datidens
Kultur- og Personalhistorie interessante Papirer udgivne, m aatte da af sig selv blive levende.
Arbeidet ved Udgivelsen h a r væ ret saaledes fordeelt, a t medens jeg, Fenger, h a r knyttet det
forefundne Materiale foreløbig sammen i en fortløbende Fortæ lling, har jeg, Bruun, dels deeltaget i
Valget af, hvad der kunde og burde medtages, dels medvirket ved Bogens endelige Redaktion.
1
E. Collin, „H. C. Andersen og det Collinske Huus,“ Kbh. 1882, S. 586— 88; S. 586 fortælles, at den heftige Brev-
vexling fra 1839 mellem Collin og Clausen har denne sidste kastet i Ilden. — H. N. Clausen: „Optegnelser om
mit Levneds og min Tids Historie,“ Kbh. 1877, S. 193— 200. — J. M. Thiele, „Thorvaldsen i Kjøbenhavn 1839—44,“
Kbh. 1856, S. 95-98, 101— 4, 125-29.
2
V. Freund, „H. C. Freunds Levnet,“ Kbh. 1883, S. 220. — J. L. Ussing, „N. L. Høyens Levned,“ Kbh. 1872,
S. 265— 77, 293-303.