S_ThorvaldsensMusæumsHistorie

I .

M U S Æ E T S F O R H I S T O R I E .

N a a r Tanken om el Thorvaldsensk Musæum først er opkommen dels hos ham selv dels

hos hans Venner og Beundrere, lader sig neppe med Sikkerhed ang ive1. Thiele m en er3, a t den i

A aret 1827 begyndte a t faae Form. I Mesterens Værksteder i Rom havde der efterhaanden ophobet

sig en saadan Mængde Afstøbninger og Gjengivelser af hans Værker, at de alene syntes at kunne

fylde et Musæum. Men Thorvaldsen havde tillige været en ivrig Samler af antikke Oldsager, Bøger,

Tegninger, Kobberstik og Malerier af samtidige Kunstnere; skulde disse Skatte engang atter spredes,

eller skulde de bevares samlede, og da hvor? Dette Spørgsmaal stod jo atte r i den nøieste Forbindelse

med et andet: hvor vilde Thorvaldsen tilbringe sine sidste Dage, og hvem skulde arve hans

E fterladenskaber ?

I Aaret 1827 var det smukke Palads Giraud, som B ramante i 1504 byggede for Cardinal

Adrian af Corneto og som ligger paa den lille Plads Scossa-Gavalli mellem Engelsbroen og

P etersp lad sen , tilfals. Thorvaldsen v ar ude at besee det og han var nogen Tid i Beraad med sig

selv og sine Venner, om han skulde kjøbe det til et Musæum; han vilde i saa Tilfælde have ladet

det dekorere med Malerier efter Carstens.

Til Lykke for os Danske kom Kjøbet ikke istand.

Hertugen af Torlonia skal have kjøbt Paladset for 43,000 f r .3!

Thorvaldsen troede, som det fremgaar af et Brev fra Digteren L. Bødtcher4, a t hans

Pengeefterladenskab ikke vilde blive betydeligt paa Grund af hans bestandig fortsatte store Indkjøb

af Kunstsager og hans mange daglige Udgifter5; desuden følte han sig forpligtet overfor sin udenfor

Ægteskab med A nna Marie Magnani avlede Datter Elisa. Skulde derfor hans Fædreland eller

Fødeby være hans A rving, m aatte det være paa Betingelse af, at der skaffedes hans Efterladen

skaber — og ved disse tænkte han, som det synes, nærmest paa Samlingerne, hans Venner nærmest

P. Hjort foreslog („Et Par Ord om Thorvaldsen“. Kbhvn. 1818), ved Sammenskud af mange Danske at

lilveiebringe en Samling af denne Mesters Arbeider. Sml. Kritiske Bidrag, politisk Afdeling, Side 355.

Se „Thorvaldsen i Rom“, II, Side327— 29.

Letarouilly, „Rome moderne“, II, S. 328

Thiele, „Thorvaldsen i Rom“, II, S. 503.

Thiele, „Thorvaldsen i Rom“, II. S. 328.