I .
M U S Æ E T S F O R H I S T O R I E .
N a a r Tanken om el Thorvaldsensk Musæum først er opkommen dels hos ham selv dels
hos hans Venner og Beundrere, lader sig neppe med Sikkerhed ang ive1. Thiele m en er3, a t den i
A aret 1827 begyndte a t faae Form. I Mesterens Værksteder i Rom havde der efterhaanden ophobet
sig en saadan Mængde Afstøbninger og Gjengivelser af hans Værker, at de alene syntes at kunne
fylde et Musæum. Men Thorvaldsen havde tillige været en ivrig Samler af antikke Oldsager, Bøger,
Tegninger, Kobberstik og Malerier af samtidige Kunstnere; skulde disse Skatte engang atter spredes,
eller skulde de bevares samlede, og da hvor? Dette Spørgsmaal stod jo atte r i den nøieste Forbindelse
med et andet: hvor vilde Thorvaldsen tilbringe sine sidste Dage, og hvem skulde arve hans
E fterladenskaber ?
I Aaret 1827 var det smukke Palads Giraud, som B ramante i 1504 byggede for Cardinal
Adrian af Corneto og som ligger paa den lille Plads Scossa-Gavalli mellem Engelsbroen og
P etersp lad sen , tilfals. Thorvaldsen v ar ude at besee det og han var nogen Tid i Beraad med sig
selv og sine Venner, om han skulde kjøbe det til et Musæum; han vilde i saa Tilfælde have ladet
det dekorere med Malerier efter Carstens.
Til Lykke for os Danske kom Kjøbet ikke istand.
Hertugen af Torlonia skal have kjøbt Paladset for 43,000 f r .3!
Thorvaldsen troede, som det fremgaar af et Brev fra Digteren L. Bødtcher4, a t hans
Pengeefterladenskab ikke vilde blive betydeligt paa Grund af hans bestandig fortsatte store Indkjøb
af Kunstsager og hans mange daglige Udgifter5; desuden følte han sig forpligtet overfor sin udenfor
Ægteskab med A nna Marie Magnani avlede Datter Elisa. Skulde derfor hans Fædreland eller
Fødeby være hans A rving, m aatte det være paa Betingelse af, at der skaffedes hans Efterladen
skaber — og ved disse tænkte han, som det synes, nærmest paa Samlingerne, hans Venner nærmest
1
P. Hjort foreslog („Et Par Ord om Thorvaldsen“. Kbhvn. 1818), ved Sammenskud af mange Danske at
lilveiebringe en Samling af denne Mesters Arbeider. Sml. Kritiske Bidrag, politisk Afdeling, Side 355.
2
Se „Thorvaldsen i Rom“, II, Side327— 29.
3
Letarouilly, „Rome moderne“, II, S. 328
4
Thiele, „Thorvaldsen i Rom“, II, S. 503.
5
Thiele, „Thorvaldsen i Rom“, II. S. 328.
1*