14 / 194
THORVALDSENS FØRSTE TESTAMENTE.
5
Tho rvaldsen vilde flytte dertil. Thorvaldsens Svar var ikke afvisende; han betænkte sig, men
underskrev senere hen p aa Sommeren, efter L. Bødtchers Tilskyndelse i Rom, den 8de August 1830
sit første T estam ente, ved hvilket han skjænkede Kjøbenhavn sine Samlinger af ældre og nyere
Kunstgjenstande, imod at disse skulde udgjøre et selvstændigt Musæum, der skulde føre hans Navn,
og at Staden Kjøbenhavn til dette skulde skaffe et passende brandfrit Lokale; Betalingen for de
A rbeider, som vare bestilte hos ham fra Danmark, skulde tilligemed hvad han efterlod sig i rede
Penge indsæ ttes i Nationalbanken og Renterne tilfalde hans Datter og hendes Afkom; uddøde Slægten,
skulde R enterne anvendes til Bestillinger hos danske Kunstnere for a t fremme Kunsten og forøge
hans Musæum ; derimod forbeholdt han sig nærmere Bestemmelse med Ilensyn til sine egne
A rb e id e r1. Kongen af Bayern mindede Thorvaldsen i et Brev af 21de November 1830 om hans
halve Løfte, og bad om et bestem t Tilsagn om , a t han vilde komme i 1831 eller 1832; — det
synes, som om det var Kongen mere om at gjøre at faae Thorvaldsen til München end at faae et
Thorvaldsensk Musæum oprettet i denne By. Thorvaldsen h a r vist ikke besvaret dette Brev før
den I l t e Juni 1831, og da formodentlig undvigende2. Kongen fornyede sit T ilbud om Professor
pladsen i et Brev af 9de November 1831 og lovede ham i saa Fald Rang med Ministrene, men
han vilde have Svar inden en M aaned3. Der kom intet Svar; heller ikke denne Gang kunde
Thorvaldsen bestemme sig.
I E fteraaret 1831 blev hans Datter Elisa forlovet med Kammerherre, Oberstlieutenant Paulsen,
som var Kavaler hos Prinsesse Charlotte Frederikke, Prins Christians fraskilte Gemalinde. Da hun
i denne Anledning skulde adopteres og hendes Formuesforhold ordnes, sendte Thorvaldsen den
8de August 1832 en Ansøgning til Cancelliet om Tilladelse til Adoptionen og en Afskrift af
Testam entet med Anmodning om , at dette m aatte blive confirm eret4. Bevillingen til Adoptionen
modtog han den 12te Marts 1833 med Frihed til selv at kunne disponere over sin Formue p aa
den M aade, som Loven hjemlede. Brylluppet kunde nu finde S te d , men den katholske Geistlighed
gjorde Vanskeligheder, og først efter nogen Tids Forløb fandt Vielsen Sted i Laibach. Saa skulde
Testam entet bringes i Orden og Medgiften bestemmes; dog det trak ud og blev ikke til Noget. Da
skrev Digteren L. Bødtcher den 14de September 1833 fra Rom et Brev til Conferentsraad Collin og bad
ham, i Betragtning af Sagens Vigtighed, ved en eller anden Henvendelse til Thorvaldsen, i hvilken
han dog ikke ønskede selv a t være nævnet, at faae Testamentspørgsmaalet bragt i O rden5.
Collin
opfyldte dette Ønske ved at skrive et Brev til Bødtcher af 22de Oktober 1833, beregnet paa at
kunne vises Thorvaldsen.
P a a Foranledning af dette Brev skrev Thorvaldsen til Collin den
26cle Oktober 1833 og bad ham sørge for, at de 40,000 Rdl., som skulde udgjøre hans Datters
Medgift, optoges af hans Tilgodehavende hos den danske Regjering og indsattes i Nationalbanken
for Datteren og hendes A fkom6. Den 5te F ebruar 1834 søgte Collin, ved en Forestilling til Kongen,
a t udvirke et Tilsagn om , at de Kunstværker, Thorvaldsen vilde skjænke sit Fædreland, skulde
betragtes som en uafhændelig og udelelig Eiendom og indrømmes et G jenstandene værdigt
1
Thiele, „Thorvaldsen i Rom“, II, S. 417 og 500.
2
Thiele, „Thorvaldsen i Rom“, II, S. 431.
8
Thiele,„Thorvaldsen i Rom“, II, S. 450.
4
Thiele, „Thorvaldsen i Rom“, II, S. 455.
5
Thiele, „Thorvaldsen i Rom“, II, S. 499.
6
Thiele,„Thorvaldsen i Rom“, II, S. 497.