15 / 194
6
BIMWESBØUtS IFØRSTE lØDKAST 'TUL ET røØiKVAMSENS -WPSÆTM.
Opbevaringssted samt bære hans Navn. Dette Tilsagn blev givet ved kongeligt Reskript af I lte Fe
bruar 1834b
Gollin var forinden gaaét videre : som Formand i Knust foreningen bevægede han denne til
i 1833 at stille den Prisopgave, af de endnu besinnende P artier a f Marmorkirken at udvikle og
fulåeittie
mm.
.;»rdbjtdMoiiislk Løimfiøsilioift.. Prisen vandtes alf IHetsch., som havde anvendt Rinnen
til et Musseum for Sbhlptiurarbeiåer
2.
Forinden Riaaåeslbøl reiste ¡udenlands i 1834 udstillede han e t
Projekt til et Thorvaldsensk Musæum; deitile Udkast lader sig ikke paavise og er vel ikke bevaret.
Paa Reisen blev Musæet hans kjære og stadige T anke, især under Opholdet i Rom 1836—38.
Her udarbeidede han i Sainraad med Thorvaldsen et temmelig storartet P ro jek t, hvilket han i
1837 hjemsendte til Akademiet som en F rug t af sine Studier. Det lindes b landt hans efterladte
Tegninger i Akademiets Bibliothek3'; den kolorerede Foiifagade Gos alf E tatsraadinde Thiele. Naar
■man 'har anket over åen tWtafte Mangdl ;aff Soller ii «ddt mirøaøremfle Mnsæwm, viser P ro jek te !. af
denne Mangel ikke kommer af en principiel iUvillie h o s ArdtAéktein imod Søiler, tvertimod; men
Søiler koste, som bekjendt., mange Penge, isæ r n aar åe sku le udføres i huggede S ten, og det
blev der, som vi i det Følgende skulle see, ikke R aad til.
Dette Rindesbølls første bevarede Udkast til Musædt maa nærmest siges at falde ind under
Begrebet „Akademiske Projekter“. Som Studie af' græsk SøIeardMtekfur h a r Projekte! dog sin
interesse-; endnu mere den nysnævnte Fagaåetegmng, .som B inåesbøl i Begyndelsen af Halvtredserne
har skjænket Thidle. Man seer af denne, som der ret .andet S t e d e r paapeget, a t B indesbøl direkte
eller indirekte maa være bleven ikke lidt paavirket af G. Sempers polychrome T h eo rier; han h a r
ikke skyet den videstgaaende Anvendelse af F arver, selv paa Thorvaldsens Arbeider. Som Studie
betragtet er denne Tegning a f ikke liden Interesse, udført, som den e r, med megen Smag og
Farvesands. At Grækerne aldrig have brugt Farver i en saadan Udstrækning, bliver en anden Sag.
Interessant er det ogsaa at see, hvorledes Bindesbøll allerede i dette Projekt e r kommen til en Plan
for'Opstillingen af Kunstværkerne, der ifcke f e rn e r sig meget Ira dem,, -som er b rag t til Udførelse.
Men hvordan vilde vel Gipsafstøbningerne af Maximilian og Poniatowsky have seel ud nu , dersom
de siden 1848 havde været udstillede i en aaben Søjlehal?
Dog, vi vende tilbage til den danske Regjering og Musæet.
1835 bragte Gollin i en ny
Indberetning til Kongen Musæet i Erindring. Dette førte til, at Øvelsesskibet Fregatten Bellona blev
sendt til Livorno, hvorfra den hjembragte en rig Last af Thorvaldsens Arbeider til Frue Kirke og
Slottet, men Thorvaldsen, som man havde ventet at faa hjem med samme Skib, fod sig skræmme
af nogle ombord paa Fregatten udbrudte Kopp<
fil
fælde og kom ikke. Hans Sager hensattes fore
løbigt i hans Ledighed paa Gharlottenhorg, i en Suite af Værelser paa Christiansborg og paa
Proviantgaarden.
Kong Ludvig havde endelig opgivet Haabet om a t faae Thorvaldsen til at overtage Profes
soratet i Billedhuggerkunst ved Akademiet i München og paa hans Anbefaling givet Schwanthaler
denne Plads. Denne takkede Thorvaldsen i et Brev af 15de F ebruar 18355. I et andet Brev af
Thiéle, „ riiorvalldsen i Rom“ , II, S.
518.
Gollin meldte den 15de Februar
1<S34
Thorvaldsen dette og Kongens O rd:
„Ålt hvad dei ei muligt skal blive gjort derfor, og detskal kaldes Musæum Thorvaldsenia,numu. Srnl. S. 520.
Thiele II, S. 531
: Tavle
1
og 2.BindesbøllsTegninger
i A. B. 64.
4
L. Penger, „Dorische Polychronüe“, S.
6
.
5
Thiele, „Thorvaldsen i Rom“, II, S. 536.