S_ThorvaldsensMusæumsHistorie

ET BREV FRA PROFESSOR IIØYEN OM FORETAGENDETS FREMGANG.

Don lænlo og skarpsindige Gaspar Palndan-Miiller, Adjunkt i Odense, var vel ikke fornøiet

med den Maade, paa hvilken Indsamlingen var sat i Gang, men støttede den iøvrigt ved Udgivelsen

af et lille S k rill: „Nogle Ord om et Musæum for Thorvaldsens Værker“, Odense 1837.

Det samme gjorde J. R. Damkiær, Sognepræst i Kjetterup, ved Udgivelsen af: „Et P a r Ord

om Thorvaldsens Musæum, et Sendebrev til Menigmand især i Jylland“, Aalborg 1837.

. (dateret

Ivjetterup Præ stegaard den 7de April 1837).

Professor Clausen imødegik i „Folkebladet“ og „Kjøbenhavnsposten“ de fremkomne Ind

vend inger1. H an og Professor Schouw foranledigede, a t der ved Selskabet for Trykkefrihedens rette

Brug fremkom 2 Smaaskrifter til Bedste for Musæet, nemlig: J. M. Thiele, „Om den danske Billed

hugger Bertel Thorvaldsen“, og: L. N. Høyen, „Om Tliorvaldsen og hans Musæum“.

Til Kammerraad Drewsen, som havde skjænket Papiret til det sidste Værk, skrev Høyen

følgende B rev2:

Kjære Hr. Kammerraad!

Jeg h a r i Gaar erfaret et nyt Bevis paa Deres Varme for den Thorvaldsenske Sag og paa

Deres store Godhed for mig. Jeg kan ikke takke Dem noksom for begge Dele, og det vil være

mig dobbelt kjæ rt

0111

det lille Skrift, hvis Udgivelse De saa betydelig h ar lettet, kunde paa nogen

Maade bidrage til a t understøtte det nationale Foretagende, der just ikke allevegne mødes med den

Deltagelse, som det sikkert fortjener. Imidlertid — det gaaer dog fremad! Vort Møde i Aften har

viist os, at vi nu have henved 36,000 Rdl. foruden de mange baade inden- og udenbyes Lister, som

endnu ei ere komne tilbage. Enkelte Lister fra Provindserne: fra Hjørring, Hobro, Kolding, Odense

vidne fordelagtigt om den Stemning, som maaske langsom t, men sikkert vil udbrede sig over hele

Landet. Endnu vigtigere er et Brev fra den wurtembergske Gesandt Kolb i Rom til Grosserer

Puggaard. De vil faae det at læse om faa Dage i de offentlige Blade, men det vil sikkert

interessere Dem, selv i kort og tørt Udtog. Kolb altsaa — en Ven af Thorvaldsen, som spiser

ugentlig hos ham , — h a r underrettet vor store Landsmand om det begyndte Foretagende, og viist

ham det Brev, som Puggaard havde sendt ham desangaaende, ledsaget af en Plan. Thorvaldsen

er blevet meget fornøiet herover og har paalagt ham a t skrive til Puggaard og bede ham underrette

os om, at han (Thorvaldsen) er særdeles tilfreds med dette Foretagende og a t han vil befordre det

af alle Kræfter. Selv vilde han ikke skrive, da han haabede

0111

kort Tid personligen at takke sine

Landsmænd og videre afhandle denne Sag. Plan v ar, — skriver Gesandten — , saa glad som en

Mand kunde væ re; Alting var p arat til Reisen, der skulde tiltrædes i eller kort efter Paasken, og

Kolb vilde ledsage ham til Frankfurt.

I denne Reiseplan turde nok det senere Brev fra Collin med Anmeldelse af Korvettens

Ankomst gjøre nogen Forandring. Men — ligemeget: Thorvaldsen var fornøiet med sine Lands-

mænds Foretagende; han glæder sig til at see sine Værker i et nationalt Musæum og han vil befordre

denne Sag af alle Kræfter! Kolb fortæller tillige, hvorledes han

0111

nogle Dage efter Brevets

Afgang under festlige Omgivelser skulde overbringe Thorvaldsen Storkorset af den wurtembergske

Orden i sin Konges Navn; men han tilføier, at han misunder os en saa udmærket Mand og at

Opførelsen af en saadan Bygning vidner om, at vi fortjene at besidde ham.

Sml. H. N. Clausen, „Fædrelandske Forhold og Anliggender“, Kjøbenhavn 1881, S. 672 ff.

I Professor Tli. Steins Eie.

Thorvaldsens Musæums Historie.