252 / 376
244
Pest 1625.
under Herrens Tjeneste, som er det allerforfærdeligste) og
aleneste blive i deres Herberge. Ti man véd nok af Køge
Vognmænd, Helsingørs, Roskildes etc. Herberge at sige, saa
hvo dem vilde have til noget af disse Steder, kunde de
søges der.
Ja man kunde byde Tavler over hvert disse
Yognmænds Herberge at udhænges, saa enhver kunde lette-
ligen finde dem der, paa det denne svare Guds Fortørnelse
og Utugt paa det Sted maatte afskaffes. Lyder B rask1) med
flere Gudfrygtige, hans Naboer, som bor paa dette Sted,
hvor disse ubluelige Kroppe drive denne Skam og L a st, be
klage dem hjærteligen herover og ønsker, at den kristne
Øvrighed vilde saadant afskaffe."
„Kan jeg ikke noksominelig fortælle den svare Synd og
Uret, der drives iblandt os med den Arv, man køber efter
de døde. Naar nogen formuende bortdør (som nu i denne
Pest og ellers altid, baade før og siden) og hans Arvinger
er i et andet Laud, Norge, Jylland, Fyn, Laaland eller andre
Steder, fluks gør man sig færdig og rejser hen, hvor man
kan den dødes Arvinger opnæse. Naar man da finder dem
og nu fornemmer, de er fattige og enfoldige Folk, saa sige
vi: den din Slægt paa det Sted er nu død og der er en
ringe Ting efter ham (naar der er baade Hus og Gaard,
Sølv, Penninge og Gods overflødigt), hvad vil du unde mig
det for, jeg vil give dig saa og saa derfor, du kan ikke faa
mere efter ham, der er en stor Gæld, her er lang Yej
imellem, med sligt mere, de løgnagtig foregiver, ja svær og
forbander sig derpaa, det er ikke anderledes.
Naar denne
fattige Frænde, han hører og tror saadan løgnagtig Beret
ning, ser og et hundrede Daler eller noget, denne anden
udbreder for ham, deraf slaar han til, sælger tit hen
1000
Daler for et halvt eller helt hundrede.
Saa er da den
Stymper stjaalen og løjen hans rette Arv fra, og den, som
købt har, bliver og en forsoren Lem, som har nu givet
*) Han var Kræmmer og bode paa Amagertorv, se Fjerde D. S. 242.