45 / 376
Rigets Flaadcstation. Cæcilie og Hr. Oluf Axelsen.
39
nægtede han dem dette og forbød dem paa den anden Side
at drage hjem ; det gik saa vidt, at de maatte sælge baade
Harnisk og Klæder. Endelig fik de Hjemlov ved Mikkels-
dagstid, men paa Hjemvejen blev de ved Dragør overfaldne
a f et U vejr, der ødelagde de fleste af Skibene, enkelte drev
over til Barsebæk i Skaane, og somme kom i Land paa
Saltholm, hvor Dronning F ilippa sendte dem 01 og Mad og
lod dem hente med Skib til Kjøbenhavn1).
Da Ei’ik af Pommern 1434 udrustede en stor Flaade
mod Sverig, der led Skibbrud ved Bornholm, siges det, at
den drog ud fra K jøbenhavn2). At Kjøbenhavn allerede ved
den Tid var bleven R i g e t s F l a a d e s t a t i o n , ser vi baade heraf
og af ovenanførte Beretninger fra 1428 og 1429, éiet er
ogsaa tydeligt af den G rund, at den danske Flaade ved
Hanseaternes Angreb 1428 fandtes i Havnen, en stor Del af
den u tiltak let saa tidlig paa F oraaret. Af Tyskeren Michael
Beheims Rejseberetning 1450 ses det ogsaa, hvorledes da
Krigsskibene udrustedes fra Kjøbenhavn, idet han fo rtæ lle r3)
om sin Modtagelse hos D ronningen, og hvorledes denne fra
S lottet viste ham et sejlklart Orlogsskib, med hvilket hun
tilbød ham at fare til Kongen, der da var i Norge.
E rik af Pommern er bleven meget ulige bedømt, men
han var næppe populæ r i Kjøbenhavn, tildels vel fordi han
havde ladet Byen i Stikken ved Lybækkernes Angreb 1428.
Gejstligheden ved F rue K irke var ham ej heller taknemlig,
fordi han havde indstiftet P salteriet, den stadige Messe
læsning, der hverken gav den Hvile N at eller Dag. F o r
holdet til hans F rille C æ c i l i e , der havde væ ret Tjenestemø
hos den afdøde elskede Dronning Filippa, mishagede ogsaa,
og det h ar formodenlig gottet mange i deres H jerte at høre,
hvorledes hun en Dag var bleven forhaanet. Den mægtige
Ridder Hr. Oluf Axelsen, der bode i Vimmelskaftet, mødte
en Dag Cæcilie paa H øjb ro, da hun gik fra Kirke op p aa
]) Klemming Svenska Medeltidens Rimkrøniker II. 15—16.
2j Smstds. 51.
3) Hist. Tidsk. VI. 322.