Lybækkernes Angreb 1428.
37
Skib løb derpaa ind imod det. lybske Admiralskib, og da
dette veg til Side, fulgte de andre Førerens Exempel og
hele Flaaden gjorde omkring med Undtagelse af den lybske
Raadmand Johan Beres Skib, der holdt Stand og erobrede
det nævnte danske Krigsskib, og et andet lybsk Skib, der
tog et svensk Skib, hvorom en Fane i Mariekirken i Lybæk
endnu skal minde. Næppe 3 Timer efter at Hr. Tideman
Sten havde forladt Sundet, kom Ilandelsflaaden nordfra, og
dens Ladning, der vurderedes til 400,000 Mk., blev et vel
komment Bytte for de Danske. Om denne F lugt sagde man
spotvis, at Hr. Tideman stak Badekosten ud, og en saådan
Kost blev længe en Haan mod, Lybækkerne *).
Den Spot og S k ad e, som Lybækkerne her havde lidt,
skulde oprettes næste Aar.
Tidlig paa F o raaret samledes
d e n h a n s e a t i s k e F l a a d e i Yismar Dyb, bestaaende af 260
Skibe med 12,000 Mands Besætning. Den 6. April sejlede
den ind i Øresund og lagde sig foran Rævshalen. F o r
virringen blev stor i Kjøbenhavn. Kongen v ar i Sorø og
var ikke til at bevæge til at forlade sine Andagtsøvelser der.
Dronning Filippa, der var tilstede paa S lottet, v ar derimod
en modig Kvinde, hun cpfordrede til tappei't Forsvar, ud-
uddelte Vaaben og lovede Belønning til de tapre.
Den
danske Flaade laa vel i Havnen, men kun den mindste Del
v ar iidrustet saa tidlig paa A a re t, og der var in tet andet
Raad end at bygge en Tømmerflaade i stor Hast, der til
ligemed de sejldygtige Krigsskibe lagde sig i Dybet udenfor
Havnen. Det var den populære Opfattelse, at Tydskerne kom
for at hente den danske Ko og at deres Skibe ikke havde
anden Ballast end Salt og tomme Tønder, hvori man vilde
nedlægge Kødet af det slagtede Kvæg, som de gjorde sig
Haab om at - gjøre til Bytte. Til Spot tog de Danske altsaa
en Ko med ud paa Tømmerflaaden og opfordrede Tydskerne
til at tage den, hvis de kunde. Da Indløbet nu var spæ rret,
*) Detmars Chronick ved Grautoff II. 46. Mantels i Hanseatische
Geschichtsblåtter I. 134—51.