46 / 376
S lottet, og spurgte hende , om hun vilde være hans Bud til
Kongen, hvortil hun svarede ja. Han slog hende da med
sin Haand paa det S ted, hvor man plejer at revse smaa
Børn og bad hende med grove Ord sige hans Herre Konge,
at hun skulde drive ham af Danmark. Kongen tog sig dette
saa næ r, at han drog til Kalundborg og med Rigets kost
bareste Klenodier rejste til Gulland, hvor han siden, lig de
fordums Beboere af Anholt levede kristelig og nærede sig
af Vrag og Røv eri1).
1443 nævnes som det Aar,’ da Kjøbenhavn blev R e s i d e n s
s t a d . '•Det er ogsaa sikk ert nok, at Kristoffer af Bayern
daterede Breve fra Slottet fra Avgust til Oktober dette A a r2).
Grunden hertil angives som den, a t S lottet i Roskilde
brændte og saaledes blev umuligt som Residens. Herom véd
man i Virkeligheden in tet, da den gamle roskildske L iber
daticus vel nævner en Ildebrand 14. Maj, ved hvilken Dom
kirken med de fleste Boliger for Kanniker og V ikarer og
„en stor Del af hele Staden“ ødelagdes, men denne, lige saa
lid t som K rø n ik er3), om taler det kgl. Slot ved denne
L ejligh ed ; dette har vel ogsaa ligget saa isoleret , at en
Ildebrand i Byen ikke h ar kunnet række over dets Grave
og Mure. Sagen er vistnok alene den at Adgangen ad
Søvejen til Roskilde var vanskelig, medens der fra Kjøben
havn var den letteste Adgang til alle Rigets Ilavne. Uden
Indrcigelse fra Biskoppens Side kunde denne Konge selv
følgelig ej heller tiltage sig Raadigheden over Kjøbenhavn.
A t Kristoffer af Bayei’n havde Underhandlinger med Bi
skoppen i den Anledning, b eretter Hvitfeld, hvis Ord er
følgende: „Udi Kong Kristoffers Tid var handlet imellem
Kongen og Bispen af Roskilde om Kjøbenhavns By og
Amager til Vederlag, efterat Kronen ikke vel kunde miste
samme By for dens Beliggenheds Skyld. F ire Danmarks
40
Kjøbenhavn bliver Residensstad.
’) Kristiern Pedersens samlede Skrifter V. 488.
a) Regesta
3719-21.
3) S. R. D. III. 275.