E rik af Pommern bemægtiger sig Staden 1416.
35
il.
Kjøbenhavn under Kongerne Erik, Kristoffer,
Kristiern I, og Hans.
Med A ar 1416 foregik en stor Forandring i Kjøbenhavns
Stilling, dn den fra nu af ophørte at være B ispestad, idet
Kong E r i k a f P o m m e r n ved Biskop Peder Jensen Lodehats
Død 19. Oktober 1416 uden videre Omstændighed be
mægtigede sig Byen og* S lottet. F ra den Dag af gav Kronen
aldrig Slip paa sit B y tte, da den nu var kraftig nok til at
kunne være døv for Biskoppernes Indsigelser, der gentoges indtil
Reformationen overhuggede Knuden. Hvad der i Borgernes
Forhold hidtil havde' været Hensyn til Biskojipen, stilledes
nu lige overfor Kronen, og mange Forhold ændredes nu.
Den F rygt, der i de gamle S tadsretter udtaltes for Adelige,
der som Kongens Mænd kun kunde opfattes som F jender
af Biskoppens M a g t, afløstes nu eftei'haanden af den Om
stændighed , at flere og flere af disse erhvervede sig E jen
domme i Staden, og selv den borgerlige Magistrat optog
adelige Y aahenmæ rker, hvad den dog havde begyndt med i
Bispetidens S lu tn ing , men da var alt en længre Paavirkning
sket ved at Valdemar A tterdag hele sin Regeringstid havde
været Kjøbenhavns Herre.
Det er ogsaa en Selvfølge, at
medens hidtil vigtige Møder i Kjøbenhavn om Stadens An
liggender maa anses for meget mærkelige, idet de tydede
paa, hvor uundværlig den var for Kronen, saa bliver saa-
danne Forsam linger af Stormænd nu af mindre og mindre
Betydning for selve S t a d e n s H istorie, eftersom den ar
bejdede sig frem mod at blive en kongelig Residensstad og
dermed Rigets M idtpunkt. I den Retning bliver Kjøben
havns H istorie for en saa stor Del Rigets almindelige Historie,
at Byens Krønike ikke vil kunne optage andet end saa-
danne Begivenheder, der særlig angaar dens Borgere eller i
det mindste kan have gjort sæ rligt Indtryk paa disse.
Den 28. Oktober 1422- gav Kong E rik af Pommern
') Se herom videre Kjøbenhavn i Middelaldren S. 37 flg.