Ildebrand 1386. Kystbevogtning.
33
ud til Strandgaden, Ladbrostræde, hvorved Grunde, der ellers
nævnes som liggende ved Stranden, ogsaa indbefattede E jen
domme i Vimmelskaftet.
Husene var vistnok af forgængeligt Bygningsæmne, og
der nævnes i det hele kun 3 Stenhuse, foruden K irker og
gejstlige S tiftelser1).
Staden havde næppe forvundet sin Ødelæggelse 1368,
førend en Del af den, navnlig den nordvestlige Del, for-
tæ redes af I l d e b r a n d . Det hedder nemlig i en Optegnelse i
Kapitlets Nekrologium, at 10. Juli 1386 brændte S. Peders
K irke med sine 2 K lokker tilligemed F rue Kirkes 4 bedste
K lokker og en Del af B y en2).
Under Dronning Margretes K rig med Sverrig var F a r
vandene i Østersøen meget usikre paa Grund af Plyndrerier
af de saakaldte Fetalliebrødre, der udrustedes fra Meklen
borg. Der maatte en stæ rk K y s t b e v o g t n i n g til for at sikre
Landet, og der er formodentlig forefaldet mange Fægtninger
i Sundet. Om en saadan h ar vi Underretning i en Klage
fra Dronningen til den prøjsiske Stormester 1393. To Skibe
kom sejlende syd fra ind i Ø resund, den danske Kystvagt
udsendte en Snekke, der spurgte om, hvorfra de v ar, men
istedenfor Svar affyrede de en Kanon. Nu kom der en
dansk Snekke til, og der blev forlangt, at de tydske Skibe
skulde stryge Segl og svare om de var Venner eller Fjender,
med den Bemærkning, at var de Venner, skulde der ingen
Overlast ske. Da der endnu in tet Svar kom, maatte de
danske tro , at de var fra Vismar og Rostok, lagde til med
4 Snekker og et stort Skib og gentog Spørgsmaalet. Der
svaredes da: fra Meklenborg, den ene tydske Skipper bandt
Skibene sammen, og der blev nu en haard Kamp; de tydske
ikke alene værgede sig, men gik over paa det danske Skib,
hvis Mandskab maatte vige fra Forstavnen -til bagved
l) Jfr. herom i det hele Kjøbenhavn i Middelaldren paa for
skellige Steder (jfr. Registret).
2) K. D. II. 13.
3