35 / 376
Beskrivelse af Staden ved Aar 1380.
29
Haandværkere, og laa lige overfor den foran nævnte Grund,
der tilhørte Kristi Legems A lter, derfra er 4 Grunde med
9 Boder, den sidste nærmest Torvet tilhørende F rue K irk e 1).
Jordebogen begynder nu med Husene paa den nordlige
Side af Klædeboderne fra Torvet af; den 13de Grund be
tegnes i et andet Dokument som den østligste i Klæde
bodern e2). De dernæst følgende 19 til 20 Boder indeholder
bl. a. Kræmmerboder og er formodenlig den sydlige Side af
Gaden Klædeboderne; af et Brev fra 1492 ses, at da bode
en Kræmmer i det sydlige Hjørnehus mellem Torvet og
denne Gade; hvis man tø r slutte fra Forhold 100 Aar efter,
har Kræmmerboderne altsaa gaaet op mod Torvet. De følgende
16 Grunde betegnes dels som Jo rd er dels som Gaarde, og
da de sidste sikkert vides at ligge i A fstand fra Torvet,
maa man antage, at da Jordebogen ophørte med at nævne
Klædeboderne, begyndte den igen fra Torvet af med den
anden H usræ kke, især da den sidste Grund tilhørte Maas
Skomager og betegnedes at ligge nær ved S ud ervraa; men
Maases Gaard betegnes i andre Dokumenter som liggende i
Tydskemannegade og blev 1434 givet til Skomageraltret i F rue
K irke; den laa „sønder paa Gaden“ , hvormed vel menes, at
') Af et Dok. af 1464 (K. D. I I 118) ses, at de 6 Boder nær
mest efter Apostelalterets Gaard da var blevne 1 Gaard, og at
Frue Kirkes Gaard var Hjørnehuset. 2) D et nævnes anden
steds, at Anders Holbek ejede den yderste Bod i Klædeboderne,
og da han ogsaa ejede den, der laa nærmest ved Hjørne-
grunden mod T orvet, har A. D. Jørgensen (Aarb. f. n. Oldk.
1877 S. 283) m ent, at det var den, der forstodes ved den
yderste. I Kapitlets Nekrologium (K. D. II. 16, 20) siges den
nem lig at ligge „in angulo australi“, i hvilket Udtryk der er
en Tvetydighed, da australis baade kan betyde østlig og sydlig.
Klædebodernes B eliggenhed er imidlertid efter Forf. Skøn saa
afgjort i Øst og V est, at der ikke med Jørgensen kan være
Tale om noget sydligt Hjørne, der vilde forudsætte en ganske
andenRetning af Gaden, da vi her kun kan tale om denFrueKirke
nærmeste Husrække. Det ligger da ogsaa langt nærpiere at.