95 / 376
Forhold til Søren Norby 1525.
89
Det fejler ikke, at Kristiern II’s Medfølgere i Land*
flygtigheden og andre Tilhængere stod i stadig Forbindelse
med Kjøbenhavn, til hvilken mange, som ovenanførte Ilans
Herold, var knyttede ved Familieforbindelser. Det er ogsaa
tidligere fortalt, hvorledes S ø r en N o r b y 1525 søgte at knytte
den gamle Forbindelse med Indbyggerne.
Først i Marts
1525 gik han nemlig i Land i Skaane og havde saa stor
Fremgang, at han ved at rejse Bondestanden snart under
kastede sig hele Landet; kun Malmø var saa stærkt besat,
at dens Borgere ikke kunde røre sig, Jørgen Kok fandt det
vel ej heller betimeligt for Øjeblikket *at bryde med sit ny
Herskab, indsaa maaske ogsaa, at den rette Tid ikke var
kommen, og at Søren Noi’bys Overmagt over Skaane ikke
vilde holde sig, hvad der ogsaa indtraf. Først i Maj eller
sidst i April henvendte Søren Noi’by sig ogsaa til Kjøben
havn og forlangte dens Deltagelse i Rejsningen, men Stem
ningen her var allerede forandret, man havde Belejringen i
frisk Minde, og Kong Fredrik hfivde forstaaet at vinde
Folket. For Øjeblikket var der en saa vigtig Sag under
Forhandling som Bymarkens Udvidelse med Serridslev Mark,
der vilde være af stor Betydning for Byens Fremtid. Derfor
sendte man ogsaa straks Kongen Kopi baade af Søren Norbys
Skrivelse og Svaret fra Borgerne. Denne loyale Fremfærd
forfejlede ikke sin Virkning1).
Selv om man havde villet, var det ogsaa for sent nu
at forandre Stadens Holdning ligeoverfor Kongen; j;i da man
sendte ham Underretning om Brevvekslingen med Søren
Norby, var Kongens Hærfører J o ha n Ra nt z au allerede gaaet
over til Skaane, hvilket var sket den 20. April. Han var
med sin Hær kommen til Kjøbenhavns Porte forat gaa
igennem Staden til Havnen for derfra at udskibes, men
Borgerskabet satte sig derimod, det var et Brnd paa Stadens
*) Allen V. 18. Jfr. Kjøbenhavn i Middelaldren S. 106.