96 / 376
9 0
Borgernes Uvilje mod Kongens Troppers Gennemmarsch.
Privilegier og Kapitulationen af 1523, hvori det hedder:
„Item skulle de her efter ej blive besværede med fremmed
Krigsfolk at holde, som de hidtil været har, uden saa er
at Riget ligger der des større Magt paa“ . Man havde
maaske ogsaa hørt, hvorledes Rantzaus Folk huserede, hvor de
drog frem, og frygtede derfor for Overlast; ti efter hvad
ovenfor er fremsat, var denne Vægring ved at aabne Portene
for sin Konges Soldater ikke fremkaldt af nogen fjendtlig
Stemning mod denne, af hvem maa ventede og modtog saa
megen Imødekommen.
Man tillod dog Johan Rantzaus
Tropper at' drage igennem Staden i Roder, hvilket tilstrækkelig
tyder paa, at man kun vilde have saa mange ad Gangen,
som Borgerskabet i Nødsfald selv kunde holde i Ave. Det
ses ej heller, at Kongen har taget sig af denne Sag, men
bevaret samme venlige Stemning mod Staden som forhen1).
Der viste sig vel enkelte Bevægelser, men disse var ikke
af nogen saa farlig Natur, at Kongen jo fandt det overens
stemmende med klog Politik at behandle Gerningsmændene
med Mildhed.
Hans My l i n g var en anset Borger, der ligesom
Albert v. Goch 1529 betænktes i Biskop Lage Urnes Testa
mente. Han nævnes 1516, da han lejede en Gaard i Strand-
badstuestræde af Kapitlet, og omtrent 1523 var han Ejer
af et Herberg. 15. Avg. 1527 fik Magistraten kgl. Brev „at
for den mundtlige Bøn, som de der sammesteds havde haft
hos kgl. Majestæt paa Hans Mylings Vegne, og for den fri
villige Tjeneste de have gjort og fremdeles ville gøre, haver
Kgl. Majestæt gunsteligen overset med forskrevne Hans My
ling for det Fald (Forseelse), som han var falden for, og
givet ham hans Hals kvit for samme Fald, som han var
falden til Kgl. Majestæt fore, bedendes dennem derfor, at de
') Hvitfeld Fredrik I.
S. 96.
Jfr. I). Mag. III.
17.
Allen V.
44—48.
2) Allen V. 18.
Jfr. Kjøbenhavn i Middelaldren
S. 106.